DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

at han gerne vilde skaffe saa megen Virksomhed som muligt for hele dette

Apparat og af den Grund blev ilde berørt af det Store Nordiske

Telegraf-Selskabs Foretagender, der berøvede Tyskland en betydelig Transit

trafik. Hans Misfornøjelse hermed kom første Gang til Orde paa den inter

nationale Telegrafkonference i St. Petersborg i 1875, hvor han aabent og

loyalt meddelte Selskabets Direktør sine Anskuelser og sin Hensigt at komme

det til Livs baade ved en mere effektiv Tjeneste paa de tyske Linier og ved

Reduktion af de tyske Transittakster, der vilde tvinge Selskabet til at følge

efter og kunde faa en højst skadelig Indflydelse paa dets Indtægter.

Heldigvis udstrakte Dr. v. Stephans Mangel paa Sympati sig ikke til

Selskabets

østasiatiske

Foretagender, som han tværtimod omfattede med varm

Interesse baade paa Grund af det store og vanskelige Maal, de havde stillet sig,

og fordi de brød det faktiske Monopol paa Forbindelsen mellem Verdens

delene, som Englænderne havde været i Besiddelse af. Det skyldes til Dels

hans Hensyntagen til disse Foretagenders Fremtid, at han paa Konferencen i

St. Petersborg undlod at gennemføre sine Trudsler, hvad Takstreduktioner

angaar. Derimod paaførte han Selskabet en indirekte undersøisk Konkurrence

ved i 1879 at etablere et Kabel i Nordsøen mellem

Tyskland

Norge,

der

berøvede det

dansk-norske

Kabel samt de danske Landlinier en betydelig

Trafik, og han tog for Alvor fat paa

Takstspørgsmaalene

baade paa den Telegraf

konference, der i 1879 afholdtes i

London,

og i endnu højere Grad paa

Konferencen i

Berlin

1885, hvor han selv præsiderede. Ved disse to Lejlig

heder samt i 1890 paa Konferencen i

Paris

fik Tyskland (jfr. Afsnit XI)

gennemført en Række Takstreduktioner, der haardt ramte Selskabets Kabler

og vilde have ramt dem endnu haardere, hvis ikke dels Dr. v. Stephan selv

og hans Administration og dels andre Administrationer vare traadte hjælpende

til og havde skabt enkelte Undtagelser fra de vedtagne Regler til Gunst for

Store Nordiske og andre Kabelselskaber.

Det vilde nemlig være en Fejl at tro, at Statssekretær v. Stephan

skulde bære noget særligt Nag til Kablerne i Almindelighed og til Store

Nordiskes i Særdeleshed; dertil ere han og hans Administration meget for stort

anlagte. Hans Ønske om at skaffe Tyskland Transitkorrespondance er langt under

ordnet hans Attraa efter at gennemføre en lignende Revolution paa Telegraf

væsenets Omraade som den, han i 1874—75 gennemførte paa Postvæsenets.

Ligesom han fik hele Postunionen til at adoptere en lav og ensartet Brev

porto, saaledes vil han i Telegrafunionen gennemføre en lav og ensartet

Telegramporto, og hans ringe Sympati for Selskabets

europæiske

Kabler skyldes

væsentlig den Omstændighed, at Selskabet ikke uden at ruinere sine Aktionærer

har kunnet slutte sig fuldt saa hurtigt og ubetinget, som han kunde have

ønsket, til hans store Ide. Da dette Spørgsmaal er nærmere behandlet i

—

167

—