185 / 307
Gengæld mente man at have sikret den danske Telegrafindflydelse i Kina saa
godt og
der
at have et saa stort Virkefelt, at dette nok var Ofrene værd.
De engelske Selskaber naaede som bekendt at aabne deres Route
mellem
Hongkong
og
Europa
tidligere, end Store Nordiskes Route
via Wladi-
wostock
kunde blive aabnet for Trafikken. Følgen heraf var, at ikke alene
Hongkong’s, men ogsaa Kinas og Japans Trafik i Begyndelsen udelukkende
kunde befordres ad den sydlige Vej. For denne var der fastsat en Takst af
ca. 200 Francs per 20 Ords Telegram mellem
Europa og Østasien,
uagtet det
var Englænderne bekendt, at Store Nordiske agtede at aabne sin Route via
Wladiwostock til en Takst af ikkun 100 Francs (hvoraf de 40 tilkom Rusland)
for et Telegram af samme Længde.
Det engelske Selskab imødesaa derfor med nogen Uro det Øjeblik, da
Wladiwostock-Linien
vilde blive aabnet, og paa en international Telegraf
konference, der i September 1871 blev afholdt i
Bern
for at ordne visse
udeneuropæiske Takstspørgsmaal, søgte det at formaa Konferencen til at øve
et Tryk paa Store Nordiske og tvinge det til at egalisere sin Takst med den
sydlige Routes. Denne Indblanding blev dog tilbagevist baade af Ruslands
Delegerede paa Konferencen og af Løjtnant
S u e n s o n ,
der repræsenterede
Selskabet ved samme Lejlighed. Et Par Maaneder senere, i December 1871
og Januar 1872, afholdtes i
Rom
den store almindelige Telegrafkonference,
hvor Selskabet atter var repræsenteret af Suenson, og da
Wladiwostock-Routen
i Mellemtiden var bleven aabnet for Trafikken til den lavere Takst, søgte de
engelske Selskaber paa ny at fremkalde en Indblanding, der dog atter blev
afværget. Der var overhovedet ingen Anledning for Store Nordiske til at
forandre sine Takster— som forøvrigt vare fastsatte i den russiske Koncession
og altsaa ikke kunde forandres uden den russiske Regerings Samtykke —
forinden de i nogen Tid vare bievne prøvede.
Wladiwostock-Vejens
Billighed, sammenlignet med den sydlige Route,
bidrog da ogsaa til, at hin efter Aabningen drog den overvejende Del af
Europas Trafik med Østasien Nord over, og for at kunne holde den Stangen
saa de engelske Selskaber sig nødsagede til allerede den iste Marts 1872 at
nedsætte deres Takster til samme Beløb som Store Nordiske. Dette i For
bindelse med, at de sibiriske Linier vare afbrudte en stor Del af Som
meren ved Oversvømmelse af Floderne Schilka og Amur, bragte paa ny
Trafikken til at søge Syd over, og de engelske Selskaber troede sig nu saa
sikre paa at have faaet Overtaget, at de den 15de Oktober s. A. satte deres
Takst op til ca. 150 Francs per Telegram. Kort efter kom den sibiriske
Linie dog atter i Orden og begyndte paa ny at drage Trafikken til sig paa
den sydlige Routes Bekostning. Begge Parter vare imidlertid nu bievne saa
belærte af Erfaringen, at Vejen var banet for Afsluttelsen af en mindelig
—
169
—