Overenskomst, som Hr. Erichsen allerede i længere Tid havde diskuteret med
Eastern Extension Telegraph Company i London. I Februar 1873 tog Etats-
raad
T i e t g e n ,
ledsaget af Løjtnant
S u e n s o n ,
ogsaa derover for at afslutte
Forhandlingerne og bidrog ved sin Optræden paa en Generalforsamling, som
det engelske Selskab afholdt for at vedtage Sagen, til at overvinde den sidste
Opposition fra engelsk Side, og den 11te samme Maaned blev den nye
Overenskomst underskreven af begge Parter.
Denne saakaldte »
Joint Purse
« Overenskomst gik ud paa, at begge
Router skulde holde samme Totaltakst, 150 Francs per Telegram,
mellem
Europa
og
Kina,
og at hvert af Selskaberne skulde indskyde sin Takstandel
heraf i en
Fælleskasse
(joint purse), som derefter deltes ligeligt mellem dem,
med mindre en af Routerne havde været afbrudt i over 120 Dage om Aaret;
i saa Tilfælde fik det afbrudte Selskab kun en ringere Andel i Fælles
indtægterne. Hvad
Japan
Trafikken angaar, beholdt Store Nordiske Retten
til at befordre den til lavere Takst end den sydlige Route, og Indtægten af
denne Trafik gik ikke ind i Fælleskassen. Overenskomsten medførte altsaa
for begge Parter ikke alene den Fordel, at
Takstkonkurrencen
mellem dem
ophørte, men den garantererede dem ogsaa imod at staa aldeles blottede for
Indtægt under Afbrydelser, der lige let kunde ramme begges Systemer, idet
den afbrudte Part under saadanne Forhold bevarede en større eller mindre
Andel i Indtægten af den Trafik, som den anden Part imidlertid befordrede.
Det var med andre Ord en Art gensidig Assurance. Denne Overenskomst
er da ogsaa vedbleven i Princippet at bestaa uforandret, om den end har
undergaaet Forandringer i Udførelsen.
Alligevel skulde der snart opstaa nye Aarsager til Rivninger mellem
de to Selskaber. Englænderne havde vel i Begyndelsen med Ro set paa det
danske Selskabs Bestræbelser for at hidføre Anlæget af
indre Telegraflinier i
Kina.
Disse vilde jo blive Fødeaarer for begge Selskabers Kabelsystemer;
det vilde være til fælles Fordel, om saadanne Linier, radierende fra Kabel
stationerne, kunde tilføre disse Trafik fra de store Byer i det Indre, og ingen
Nationalitet vilde være bedre skikket til at gennemføre denne Opgave end
den
danske,
der allerede havde vundet et saa godt Fodfæste i Kina, og som,
takket være Danmarks politiske Ubetydelighed og vel ogsaa Selskabets takt
fulde Optræden, ikke vakte nogen Uro eller Jalousi, hverken hos Kineserne
eller hos de europæiske Magter.
Det Held, der omsider kronede det danske Selskabs mangeaarige Be
stræbelser ved, at Li
H u n g -C h a n g
i 1880 overdrog det Anlæget af den vigtige
Telegraflinie mellem
Shanghai
og
Tientsin
(jfr. Afsnit VIII), og den vide Mark
for yderligere Indflydelse paa Udviklingen af det kinesiske Telegrafnet, som
aabnedes for det ved Erhvervelsen af
den kinesiske Koncession i 1881,
vakte
— 170 —




