184 / 307
Afsnit XI, skulle vi dog ikke her komme ind derpaa, men slutte Omtalen
af den tyske Konkurrence med en Anerkendelse af dens Velvilje, Ridder
lighed og Loyalitet samt af den gode Indflydelse, den i adskillige Retninger
har øvet paa Selskabets Administration ved at tvinge denne til altid at være
paa Højden af de Fordringer, der kunne stilles til et ulasteligt Telegrafsystem.
Det var ikke uden Grund, at Direktør
S
u e n s o n
i en Skaaltale under Berliner-
Konferencen opfordrede sine Kolleger i de andre Selskaber til at anbringe
Dr. v. Stephans Portræt over deres Skriveborde, ligesom den store Napoleons
Billede i sin Tid var anbragt i de engelske Orlogsmænd, fordi den engelske
Marine havde ham at takke for sin Udvikling.
Ogsaa i
Østasien
har Selskabet haft Konkurrenter, der, om end ikke
uden Rivninger og stundom meget haarde Kampe, ere gaaede over til at
blive fredelige Medarbejdere, fordi begge Parter, tvungne af Omstændig
hedernes Magt og ledede af Publikums og deres Aktionærers velforstaaede
Interesser, efterhaanden have slaaet af paa deres Fordringer og fundet Be
tingelserne for en Forstaaelse, der baade tjener deres egne og de med dem
allierede Administrationers samt Publikums Interesser bedst.
Allerede i det østasiatiske Foretagendes Anlægshistorie (Afsnit III) er
omtalt, hvorledes en Kombination af engelske submarine Telegrafselskaber,
der senere sammensmeltedes under Navn af »
The Eastern Telegraph Company
«
for de Kablers Vedkommende, der forbinde England med Forindien, og under
Navn af
-»The Eastern Extension Australasia and China Telegraph Company
«
for de Kablers Vedkommende, der fortsætte hine fra Forindien over Bag-
indien til Kina i Nord og til Australien i Syd — hvorledes denne Kombination
havde stillet sig til Opgave at udstrække sine Linier ud over Hongkong til
Shanghai
og eventuelt til
Japan,
altsaa ind paa det Territorium, som Store
Nordiske var betænkt paa at okkupere. En saadan Konkurrence lige fra
Begyndelsen og navnlig i
Kina,
hvor der var Vanskeligheder nok at over
vinde for overhovedet at skaffe Telegrafen Borgerret, vilde sikkerlig have
været ødelæggende for begge Parter. Det lykkedes da ogsaa, navnlig ved
Hr. H. G.
E
r i c h s e n s
Forhandlinger med hine Selskaber, i Maj 1870 at faa til
vejebragt en Overenskomst, ved hvilken de forpligtigede sig til ikke at ud
strække deres Operationer
Nord
for Hongkong, medens Store Nordiske ikke
maatte udstrække sine
Syd
for Hongkong. Paa Terrainet
mellem Hongkong
og Shanghai
fik Store Nordiske baade Retten og Forpligtelsen til at an
lægge Linier paa Betingelse af at dele Nettoindtægten af disse med det
engelske Selskab; Nord for
Shanghai
havde det frie Hænder. Dette skulde
synes en temmelig dyrt købt Overenskomst for Store Nordiske, der faktisk i
en Række Aar maatte afstaa betydelige Beløb til det engelske Selskab, uden
at Sidstnævnte havde indskudt nogen Kapital og udført noget Arbejde, men til
—
168
—