med det engelske Selskabs Passivitet gjort Anstrengelser for at danne et
lokalt
Selskab til Etableringen af et Konkurrencekabel mellem
Hongkong
og
Shanghai
, og et Møde mellem Etatsraad Tietgen og Mr. Pender, som fandt
Sted i Boulogne i November 1882, førte ikke til noget Resultat paa Grund
af det engelske Selskabs overdrevne Fordringer.
Fast bestemte paa at føre deres Krig igennem og hævde den engelske
Prestige i Kina, grebe Englænderne da til et meget yderliggaaende og hensynsløst
Middel, idet de besluttede at komme StoreNordiske i Forkøbet ved selv øjeblikkeligt
at dublere dettes Shanghai-Hongkong Kabel
for derved at faa fast Fod i selve Kina
(Shanghai). Betingelserne herfor vare tilfældigvis til Stede, idet et Kabel, der var
blevet fabrikeret til Nedlæggelse i det Røde Hav, netop blev indskibet i London
for at afgaa til Bestemmelsesstedet. Dette Kabel købte Eastern Extension
Telegraph Company, der samtidig beordrede en i Singapore liggende Kabel
damper op til
Shanghai
for straks at udlægge et Kabel i Yangtze-Floden, ligesom
den engelske Regering tilsagde sin Peking-Legations Bistand for at ordne Landings-
spørgsmaalet med den kinesiske Regering. Der var ingen Tvivl om, at Eastern
Extension Telegraph Company paa denne Maade vilde vinde et stort Forspring
for Store Nordiske, hvis Kabelfabrikation endnu ikke var bleven paabegyndt, og
at sidstnævnte Selskabs nyserhvervede Privilegier i Kina vilde vise sig værdi
løse, saafremt det skulde lykkes Storbritanniens Magt og Indflydelse at faa et
engelsk Kabel etableret
uden
Store Nordiskes Samtykke.
Paa den anden Side løb Eastern Extension Telegraph Company en
stor Risiko ved at gennemføre sin voldsomme Plan; thi ikke alene vilde
det derved kompromittere den kinesiske Koncession, der senere kunde blive
til stor Fordel for begge Selskaberne, men det vilde udsætte sig for at
blive idømt meget følelige Skadeserstatninger af Domstolene i England, fordi
Etableringen af Kablet vilde være et flagrant Brud paa den Overenskomst,
det i 1870 havde afsluttet med Store Nordiske, og ved hvilken det havde
forpligtet sig til ikke at udstrække sine Operationer Nord for Hongkong.
Under disse for begge Selskaber saa prekære Forhold rejste Direktør
S u e n s o n
over Hals og Hoved til London, Juleaften 1882, for en sidste Gang
at forsøge Muligheden af et acceptabelt Forlig eller i modsat Fald øjeblikkeligt
at foretage Sagsanlæggelse mod det engelske Selskab og ved Domstolenes
Hjælp forhindre det i at udføre sit Forsæt. Uden at komme nærmere ind
paa de mange Faser i den tre Uger lange Forhandling, som paafulgte, og
under hvilken baade det engelske
Udenrigsministerium
og det
danske Gesandt
skab
i London søgte at mægle mellem Parterne, skal blot oplyses, at disses
sunde Fornuft og Selvopholdelsesdrift ved gensidige Indrømmelser hidførte
Afsluttelsen af en for begge Parter acceptabel Overenskomst, der den
12te Januar 1883 blev underskreven af Kaptajn Suenson og Mr. Pender.
—
172
—




