176 / 307
synes at have en vis Udsigt til at træde ud i Virkeligheden, idet Ingeniør
S
c h i e r n
—
tidligere i Selskabets Tjeneste — i 1893 har foretaget de for
beredende Opmaalinger. Da denne Linie vil komme til at gaa tværs igennem
den nøgne Ørken
Gobi,
hvor alt Materiellet maa tilføres paa Kamelryg, og
hvor der hverken findes Arbejdskraft eller Skovtømmer til Pæle, er det dog
at forudse, at Anlæget vil være forbundet med store Vanskeligheder og
ikke ringe Bekostninger.
Ogsaa den kinesiske Vasalstat,
Korea,
der lige indtil 1876 havde været
næsten hermetisk tillukket for Europæerne, har Store Nordiske haft Æren af, under
den japanesiske Regerings Auspicier, at tilføre Telegrafen ved i 1883 at ud
lægge det i Afsnit VI nærmere omtalte
undersøiske Kabel mellem Japan og
Korea.
Forskellige Forhold, dels politiske dels finansielle, bevirkede imidlertid,
at Telegrafen i flere Aar ikke kom ud over Kablets Landingssted,
Fusan,
hvor
den japanesiske Admininistration med den koreanske Regerings Samtykke
havde oprettet en Station. I 1885 lykkedes det ogsaa fra Kina at føre en
Telegraflinie ind i Korea over
Landgrænsen
ved Anlæget af en Forbindelses
linie mellem den kinesiske Station
Moukden
og Koreas Hovedstad
Seoul,
med
en Sidelinie til dennes Havnestad
Chemulpo,
et Anlæg, der blev udført under
Ledelse af tre af Store Nordiskes Ingeniører, d’Hrr. H.
M
u n c k
,
C.
S
c h i e r n
og
H.
M O
h l e n s t e t h
,
af hvilke de to Sidstnævnte senere traadte over i kinesisk
Tjeneste. Samme Aar afsluttedes en Telegrafkonvention mellem Japan og
Korea om Anlæget af en Linie, der fra
Fusan
til
Seoul
skulde gennemløbe største
Delen af Landet og sætte alle de derværende Stationer i Forbindelse med
Selskabets Kabel i Fusan. Denne Linie blev dog ikke fuldført før i Juli
1888. Senere, i 1891, er det koreanske Net blevet forøget med en Linie
mellem
Seoul
og
Gensan,
og de faa Byer i Korea, der have noget Handels
samkvem med Omverdenen, ere derved alle bievne inddragne i det inter
nationale Telegrafsystem.
Medregnes de koreanske Linier, kan hele det kinesiske Telegrafnet i
dette Øjeblik anslaas til en Udstrækning af ca. 15.000 engl. Mile med en
Traadlængde af ca. 21.000 engl. Mile, medens der til Dato er aabnet henved
200 Stationer, der betjenes af ca. 800 Telegrafister. Føjes hertil, at Kinas
samlede Korrespondance med Udlandet, eksklusive den lokale Udveksling
med Hongkong, ikkun beløber sig til ca. 60.000 Telegrammer aarlig (for
den indenlandske Korrespondance foreligger ingen paalidelige Data), og
sammenlignes disse Tal med de tilsvarende for Japans Vedkommende (jfr.
pag. 137), maa det indrømmes, at Kina med sit Areal af ca. i '/ 2 Million
engl. Kvadratmile og sin Befolkning paa ca. 400 Millioner endnu staar langt
tilbage for Japan med dets ca. 150.000 engl. Kvadratmile og ca. 40 Millioner
—
160
—-