1887, fandt Tilslutningen til de russiske Linier imidlertid først Sted i 1893
(se Afsnit VI). I
Syd
ere Linierne bievne førte lige ned til Tonking-Grænsen,
hvor det franko-indiske og kinesiske System i 1890 bleve satte i Forbindelse
med hinanden paa to Punkter
(Lungchow
og
Mongtze),
ligesom de ogsaa ere
bievne forlængede til den britiske Birma-Grænse, hvor kun en kort, men vanske
lig tilgængelig Strækning i dette Øjeblik skiller den kinesiske Endestation
Mo-
mein
fra det anglo-indiske System. (Disse Anlæg ere til Dels udførte under
Ledelse af d’Hrr. C. Jensen og H. Duch.) Ogsaa i
Vest
har der fundet betyde
lige Udvidelser Sted, dels ved en yderligere Forlængelse af Yangtze-Linien
lige indtil Byen
Yunnan
(Hovedstaden i Provinsen af samme Navn), dels
ved Paabegyndelsen af en anden stor vestlig Hovedaare, som, udgaaende fra
Tientsin, paatænkes ført til Kinas yderste Vestgrænse
(Kuldja
og
Kashgar),
og
hvoraf omtrent Halvdelen er fuldført.
Af andre Anlæg skal endnu omtales en i 1888—89 udført Dublering
af Shanghai-Canton Linien ved Etableringen af en Linie, som i Stedet for at
følge Kysten løber parallelt med denne i det Indre af Landet, samt de i 1887
udlagte Kabler mellem
Foochow
og
Formosa
(Tamsui) og mellem denne
0
og
Pescadorerne.
Planen om at lægge et Kabel mellem Formosa og Fastlandet
havde staaet paa Dagsordenen lige siden 1874 (jfr. pag. 142) og var efter den
Tid gentagne Gange dukket op, uden at de endeløse og trættende Forhand
linger, der i den Anledning vare bievne førte mellem Selskabet og forskellige
kinesiske Myndigheder, havde bragt Sagen et Skridt videre. De krigeriske
Begivenheder i 1884—85, hvorunder Franskmændene bombarderede Tamsui
og satte sig fast paa Nordspidsen af Formosa, vakte imidlertid Regeringen til
Handling, og endelig i Sommeren 1886 blev Sagen tagen op for fuldt Alvor.
Vicekongen paa Formosa, den militært anlagte Liu
M
i n
- C
h u a n g
,
der aabenbart
forstod sig bedre paa Kanoner end paa Telegrafkabler, som han aldrig tidligere
havde beskæftiget sig med, henvendte sig ved denne Lejlighed til forskellige
Handelsfirmaer, hos hvem han plejede at købe Vaaben, og forlangte deres
Overslag paa et Kabelanlæg. Resultatet blev en meget livlig Konkurrence,
hvortil Selskabet ogsaa meldte sig, saa snart det erfarede, hvad der var i
Gære. Den midlertidige Driftsbestyrer i Shanghai, Hr. I.
B
e r n e r
,
gik endog
i denne særlige Anledning til
Tamsui
med Kabeldamperen »Store Nordiske«
for personlig at paavirke Vicekongen til Fordel for Selskabets Tilbud. Ved
hans Ankomst havde Liu dog allerede bortgivet Kontrakten til et engelsk
Firma, der havde vidst at træffe Vicekongens militære Smag ved at forene
Kabel-Kontrakten med Leverancen af et Krigsskib, der tillige skulde fungere
som Fragtdamper, Kabeldamper og Transportskib.
Af projekterede Anlæg i Kina fortjener sluttelig at fremhæves den oftere
omtalte
Peking-Kjachta
Linie, der efter at have spøget i 30 Aar nu omsider
• - 159 -




