110 / 651
86
Komitesedler af 1806.
Midt under disse Forhold rykkede Krigen Danmark paa
saare nært Hold. Den 19 November 1806 besatte Franskmæn-
dene Hamborg. Herefter fulgte Englands Blokade af Elben, og
nu laa Hamborgs Handel nede i hele den følgende Periode. Om
end ogsaa dette Forhold kan have bragt nogen Avance for den
danske Handel, øgedes paa den anden Side Usikkerheden, og
den hamborgske Børses svækkede Tilstand maatte nødvendigvis
virke tilbage paa København. Hele Varehandelen og hele Kredit
forholdet blev efterhaanden saa rystet, at Tabene begyndte at
veje Fordelene op. For at stive Krediten a f, greb man da
paany til det Middel, man i 1799 havde anvendt med saameget
Held under Krisen. I Grosserersocietetets Møde at 4 Decbr.
1806 vedtoges der i Anledning af „existerende kritiske Konjunk
turer“ dels Oprettelsen af en Komite til Handelens Tarv efter
Grundsætningerne fra 1799, kun saaledes, at de af denne Komite
udstedte Sedler skulde lyde paa Courant istedetfor paa Species
daler, dels Indgaaelse af en Overenskomst mellem Societetets
Medlemmer og de Handlende, der iøvrigt maatte være villige
dertil, hvorved man gensidig forpligtede sig til at modtage Ivomi-
tesedlerne i alle Betalinger, og til at Societetets Medlemmer
skulde dele det eventuelle Overskud, men ogsaa solidarisk bære
fører saaledes, at et Altonaskib — hvis Reder havde faaet det Raad af
de engelske Advokater at gaa paa Forlig med Kaptøren, men som holdt
paa Rettergang — frikendtes ved Admiralitetsdom af 5 Februar 1807,
medens Kaptøren dømtes til fuld Erstatning til Rederen for de med
Opbringeisen forbundne Tab og Omkostninger. Forskellige senere Numre
af Bladet (Nr. 54, 55, 60) indeholde Korrespondancer fra London, der
angive Antallet af opbragte og af frigivne Skibe; saaledes under 19 Juni
3 opbragte,
6
frigivne, under
6
Juli 2 opbragte, 5 frigivne, under 14 Juli
5 opbragte, 2 frigivne. — Fristelsen til at slutte Akkord forstaaes dog
let, naar man husker det Tidsspilde, Skibet i hvert Fald var udsat for,
og den ringe Chance, man havde for, at der, selv om Dommen lød paa
Frigivelse, ikke skulde findes en eller anden Hage ved Sagen, der be
virkede, at man ikke fik sine Udlæg, endsige sit Tab dækket. Det i
Handels- og Industritidende anførte Tilfælde synes at høre til de Und
tagelser, der drages frem — og der bekræfte Reglen —, thi ingen af de
krigsførende Magter havde noget godt Øje til de nevtrale Skibe, aller
mindst England til Danmarks, og man lod hellere den nevtrale Reder
betale Gildet end svækkede Iveren hos Kaperne.