F E M T E K A P I T E L .
„Den glimrende Handelsperiode“. Senere Tiders Betragtning af Perioden.
De rige Handelsmænds Ejendomme. Deres Formuer og Legater. Kendte
Navne paa hin Tid, Købmændenes Fødesteder. Deres Virksomhed. De
største Redere. Indsamlinger og Godgørenhed. Fremmede Kapitaler. Bor
gernes Anvendelse af deres Sparepenge. „Sleeping partners“ i de store
Forretninger. Norske Rigmænd. Christianias Skibsfart. Krigens Virkninger.
Det holdbare og det uholdbare i Datidens Handel. Forskellen mellem Kø
benhavn og Hamborg. Muligheden for en fortsat god Udvikling under en
almindelig Fred. Aarsagerne til Ødelæggelsen.
„Den glimrende Handelsperiode“ — det er det Navn, hvor
med man har døbt hin Periode af vor Handelshistorie. Da
Ulykkerne kom over Landet, saa Alverden tilbage paa hin Tid
som en Guldalder i dette Ords egentligste Forstand, og den
evige Tilbøjelighed til at rose henfarne Tider syntes her mere
berettiget end nogensinde. Paa Afstand saa det hele blankt og
glat ud. Selv den Slægt, som delvis havde oplevet Tiden før
1807, men nu maatte tage de onde Aar med, glemte, under
den uafbrudte Elendighed, at den forrige Tid ikke havde været
uafbrudt Velvære, Alting saaes gennem Brydningen af de mørke
Trængslens A a r, medens Krigen stod paa, de lange Armodens
Aar, da den var forbi.
Det var forsaavidt intet Under. Thi vel havde Fredens
Tid, navnlig for de Styrende, været svanger med Krigsfrygt,
afbrudt ved Skærmydsler eller endog aaben Batalje, fyldt med
Chikanerier og Overgreb fra de krigsførende Magters Side, men
hvor kunde det sammenlignes med en Krig med brændte Byer,
Strandhugst og en haabløs Kamp mod Overmagten! Vel havde