111 / 651
Freden i Tilsit.
87
det mulige Tab. Komiteens Beslutning fik kongelig Stadfæstelse
ved Resolution af 12 Decbr. og offentliggjordes ved Kancellipl. af
18de Decbr. Den officielle Motivering var „den indtrufne Stands
ning af Vareomsætningen og dermed følgende Pengemangel“ .
Saalecles rustet gik Københavns Handelsstand ind i Aaret
1807. Komitesecllerne viste sig paany som et ypperligt Middel
til at forebygge større Kalamiteter, thi man havde fuldt op af
Varer, og det galdt blot om at hjælpe de Købmænd, der manglede
flydende Kapital. Men Humøret for Forretningen var borte.
I Begyndelsen havde man ganske vist betydelige Afskibninger af
Kolonialvarer til de tyske Østersøhavne, men Opbringeisen af
Skibe og Varer blev mere og mere almindelig, Vanskelighederne
ved Varernes regelmæssige Afsætning forøgedes under den store
Fastlandskrig, tilvante Forretningsforbindelser med Udlandet glip
pede, og Kreditforholdene bleve stadig besværligere. De nevtrale
Magters gode Tid syntes at være forbi. Da bragte Freden i
Tilsit den 7 Juli 1807 Fred paa Kontinentet, Ruslands og Preus
sens Tiltræden til Kontinentalspærringen og „Aftalerne“ om
Danmark, hvis nevtrale landværts og søværts Trafik gjorde et
saa væsentligt Afbræk i Kontinentalspærringen, at der allerede
af den Grund maatte være al Anledning til ikke at fmde sig i
den lille Magts ejendommelige Nevtralitetsstilling.
Men Storbritannien sparede de allierede Magter for alle videre
Anstrængelser overfor Danmark. Det iværksatte Overfaldet paa
København, og det gjorde os til den hidsigste, ivrigste og mest
udholdende Tilhænger og Udøver af Kontinentalspærringen,
den danske Konge blev mere kejserlig end Kejseren selv. Med
et Brag endte i August 1807 „den glimrende Handelsperiode“ .