StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie

Opsparede Midler. Fremmede Kapitaler.

herved var skabt — gik naturligvis langt den største Del til de

daglige Udgifter. At der ikke var faa opsparede Midler tilstede,

ses af den Rigelighed, hvormed Bidragene indkom til Christians

borg Slots Genopbyggelse, til de Nødlidende i Anledning af

Branden 1795 og til de Kvæstede og Dødes Efterladte efter

Slaget paa Reden 180 1.

Det fremgaar ogsaa af de mange og

store Gaver, der indkom efter Krigens Udbrud 1807 til Tilveje

bringelse af en ny Flaade. Men medens alle disse Indsamlinger

strakte sig over hele R iget, var Genopbyggelsen af København

i Slutningen af 90erne en udelukkende Hovedstadssag, og denne

Genopbyggelse foregik, som alt omtalt, med overordentlig Energi;

ligeoverfor den megen Nød, selve Branden naturligvis fremkaldte,

stod paa den anden Side det rigelige Arbejde, der var tilstede,

og der ikke mindst kom den egentlige Lønarbejderklasse til Gode.

Det kan ogsaa antages, at en Del Familjer har nydt godt

af de store Handelsomsætninger som „sleeping partners“ i For

retningerne. Det er oftere bleven udtalt, at mange af hin Tids

Forretninger skete for fremmede Penge, at mange af Koffardi-

skibene vel gik under dansk F lag, men i Virkeligheden tilhørte

fremmede Redere, der søgte Dækning under det nevtrale Flag.

Til en vis Grad er dette sikkert rigtigt — det er i og for sig

højst sandsynligt, og der foreligger fra forskellige Sider Udsagn

derom af troværdig A rt, om end de tilføjede Pengeangivelser

næppe have nogen fast Bund. Men dels har dog sligt, ifølge

Sagens Natur, kun kunnet være Undtagelsesforhold — hvad

ogsaa selve den store Række af danske Plandelshuse og kendte

Redere vidner om — , dels faldt selvfølgelig ogsaa en stor Del

af den Fortjeneste, de fremmede Kapitaler indhøstede, paa det

Land, der administrerede Kapitalerne i Handelens Tjeneste.

At de store Handelshuse imidlertid havde en anden Art af

fremmede Kapitaler at arbejde med, har man ikke fremhævet,

og dog var dette Tilfældet i udstrakt Maalestok1). Datiden kendte

ikke til Sparekasser, lidet til Obligationskøb. De, der havde

Smaakapitaler til Raadighed, omsatte dem da gerne i Tøjer,

') Forholdet berøres i Forbigaaende hos A. S. Ørsted. Af mit Livs og

min Tids Historie. II. Kbhvn.

1852

. Pg.

. (Dette Værk af Ørsted

vil i det følgende citeres som: Ørsteds Erindringer).