Previous Page  131 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 131 / 651 Next Page
Page Background

Bryggerne. Haandværkslavene.

107

hver af de 100 Interessenter fik 4,000 D. C. udbetalt, og for

Fremtiden paalagdes der kun Bryggerne den Forpligtelse, ikke,

uden Kongens Sam tykke, at indrette noget Bryggeri udenfor

Stadens Grund, dernæst have et af Magistraten bestem t Forraad af

Malt til Raadighed ved Vinterens Indtrædelse, og iøvrigt skulde de

staa til Ansvar for Politiretten, naar Varerne befandtes forfal­

skede eller skadelige for Sundh ed en ;

Øltaxterne ophævedes.

Bageriernes Antal var bestem t til 50; kun et saa stort Antal

Bagergaarde m aatte findes indenfor Voldene.

I nogen Grad

indskrænkedes imidlertid Monopolets Betydning, dels ved Fri-

bagernes og Rugbrødsbagernes Rettigheder, dels ved at Brødet

som Regel var undergivet Taxt (jfr. ovenfor).

Endelig tog det

Offentlige sig ogsaa af Møllerinæringen, idet ingen ny Mølle

maatte indrettes uden særlig Bevilling, og selve Kornmalingen

var paa Grund af Formalingsafgiften underkastet en Række

indgribende Kontrolbestemm eiser.

Reglen var, at Haandværkerne vare samlede i Lav. Haand-

værket nøjedes ikke som Detajlhandelen med enkelte store Lav,

men hvert enkelt Haand værk havde fra gammel Tid sit. I

Lavet aflagde man Svende- og Mesterstykke, men selv Pro­

fessionister i de enkelte Haandværk, der vare udenfor Lavene

(saasom Instrumentmagere, Rugbrødsbagere, Strømpevævere m.

fl.) skulde, før de kunde blive Borgere, aflægge et Prøvestykke,

som forevistes Magistraten. Til visse Haandværksnæringer kræ­

vedes Bevillinger af industrielle, sanitære eller andre Hensyn.

Det var disse andre H ensyn ,der ved Presseforordningen af

1799 gjorde Bogtrykkerinæringen afhængig af kongelig Bevilling.

I hele den anden Halvdel af Aarhundredet havde der været

Bestræbelser, mest fraoven, for at hidskaffe en Lavsordning,

der mindre end hidtil bandt den Enkelte, og sammen med de

øvrige store Organisations- og R efonnlove fra Aarhundredets

Slutning, saa da ogsaa den ny Lavsforordning Lyset den 21.

Marts 1800 — Grundlaget for Lavsordningen i Danmark indtil

de tvungne Lavs fuldstændige Ophævelse i 1857.

Den „oplyste Enevæ lde“ havde Intet tilovers for Lavene.

Dels havde man i og for sig ingen Interesse af at vedligeholde

den Række af smaatyranniske Samfund, Lavene dannede, dels