129 / 651
Storindustri og Storhandel. Haandværkerne.
1 0 5
blive en virkelig Indtægtskilde for Landet og Befolkningen — ,
saa var Fabrikslivet et ganske underordnet Led i Hovedstadens
Liv og Organisation.
Og selv om Byen ikke havde været
mange andre Ting foruden en Erhvervsby, vilde dette have
været Tilfældet. Der kan ikke være Tale
0111
at sammenligne
Storindustrien med Storhandelen.
Thi ihvorvel der fandtes
enkelte rige Industridrivende (deriblandt Stifteren af „Reiersens
Fond“ , Reiersen, i sin Tid Ejer af et Silkemanufaktur, død
1795, efterladende sig 500,000 D. G.), ihvorvel store Handlende
af og til kastede sig over industrielle Anlæg (Tuteinerne, R y-
berg, D. A. Meyer), og ihvorvel endelig nogle Familjer allerede
da lagde Grunden til senere Velstand ved deres industrielle
Virksomhed (Holmblad, Jacob Holm), saa var der den Forskel
mellem Industrien og Storhandelen, at medens denne og Rede
riet omfattede store Korporationer, Firma ved Firma, med
systematisk, organiseret og traditionel Virksomhed, vare de
industrielle Etablissementer Enkeltmands Forsøg, hvoraf nogle
lykkedes, de fleste led Skibbrud. Baade oversøisk og til Nabo
landene skete der vel nogen Udførsel af Industriprodukter, men
til Gengæld indførtes alle finere Varer fra Udlandet, forsaavidt
dette ikke var positivt forbudt (og selv da indsmugledes de),
thi udover middelmaadige Produkter lykkedes det, i hvert Fald
som Regel, ingen af de betydeligere Industrier at naa.
A f langt større Betydning var selvfølgelig de egentlige
Haandværksfag. Haandværkerne arbejdede uden Dygtighed og
uden Energi, uden Flid og uden Opfindsomhed — saaledes er
Datidens Bedømmelse af dem — men netop under Erkendelsen
heraf gjordes der fra forskellige Sider Forsøg paa at forandre
Forholdet.
Saaledes var der fra 17 7 1 bleven givet Haand
værkerne Adgang til fri Undervisning ved Kunstakademiet, og
det var paalagt de Professionister, der ikke kunde undvære
Tegning i deres Erhverv, at lade deres Lærlinge flittigt besøge
Akademiet, ligesom ogsaa disse Professionisters Mesterstykke var
underkastet Akademiets Bedømmelse. I 1798 stiftedes Selskabet
til Haandværksstandens Forædling, der gav Haandværkerne
Undervisning i forskellige Skolefag og særlig i Matematik, Geo
metri og Mekanik (Selskabet gik i 1807 over til „Institutet for