133 / 651
Mestrenes Pligter. Sæde blandt de 32 Mænd.
109
Allerede hermed var der gjort Indhug i den overleverede
Lavsordning.
Værre var d et, hvad Forordningen fordrede af
Mestrene overfor deres Svende og Drenge. I al Almindelighed
bestemtes det, at det skulde staa Mestre og Svende af alle Lav
frit for at indgaa saadanne Kontrakter med hinanden, som de
kunde blive enige om i Henseende til Opsigelsestid, Løn og
andre Bestemmelser.
Men Mestrene fik desuden en Række af
positive Forpligtelser.
De skulde oprette skriftlige Kontrakter
med Drengene, og naar Mesteren ikke havde bragt det saavidt.
med en Dreng, der ikke havde vist sig modvillig, at denne
kunde gøre Svendestykke, skulde han betale 50 D. G. Afske
digede en Mester kontraktstridig sin S vend , skulde han betale
2 Mk. daglig for den Tid, der manglede i Opsigelsestiden. Den
Skik hos Mestrene at nægte at tage en Svend, før han havde
gaaet nogen Tid ledig eller endog havde været bortrejst, efter
at han havde forladt sin forrige Mester, modvirkedes ved, at en
saadan Svend, naar han ingen Brøde havde begaaet, skulde
faa Tilladelse til at arbejde hos en Frimester eller hjælpes til
selv at blive Frimester.
Indgik et Lavs Mestre Forening om
ikke at tage en eller anden Svend i Tjeneste, skulde Foreningen
være ugyldig, og hver af Deltagerne bøde 50 D. G. Anvendte
en Mester Skældsord overfor en Svend, skulde han give ham
en Æreserklæring og betale 2 D. G. til Stadens Fattigkasse, og
slog han ham , skulde det være, som om han havde gjort det
ved en Fremmed. løvrigt skulde Tvistighederne mellem Mestre,
Svende og Drenge afgøres ved Politiretten.
Alt dette var for Mestrene en stor Tort. Men at man ikke
vilde Haandværksmestrenes borgerlige Honnør tillivs, vistes ved
Forordningens Bestemmelse om , at fremtidig Halvdelen af de
32 Mænds Forsam ling skulde besættes med Kunstnere, Fabri
kører eller Haandværkere, der, lige med andre Borgere, ogsaa
skulde kunne blive Medlemmer af Magistraten.
Det var heller ikke Meningen at give Svendene Frispas
overfor Mestrene. Tværtimod. Ser man med Nutidens Øjne
paa de Straffe, Forordningen i en Række af Forhold paalagde
Svendene, er alene dette nok til at maale den uhyre Afstand
der er mellem en for hin Tid frisindet Lov og en frisindet Lov