Previous Page  128 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 651 Next Page
Page Background

104

Farverier. Andre Fabriker. Indkaldte Fremmede.

betydelig formindskedes, og først Krigsaarene bragte paany et

stærkt Opsving i den kunstigt opretholdte Industri.

Megen Vægt lagde man ogsaa paa Farverierne — ligesom

man opmuntrede Dyrkningen af Farveplanter overalt, hvor dette

lod sig gøre — , og her var det ikke blot Industrien, men ogsaa

Husfliden man vilde ophjælpe. Saaledes udgav Dugmagerlavets

Formand i Aaret 1806 en Farve- og Fabrikationsbog til Brug

for Folk, der selv vilde farve det hjemmegjorte Tøj. Bogen

vandt megen Anklang i Danmark og Norge, og Forfatteren fik

det Offentliges Anerkendelse 1).

løvrigt dreves her Spinderier og Væverier, Tobaksfabrikation,

Papirfabrikation; her fandtes nogle faa Jærnstøberier, endnu

uden stor Betydning, og forskellige halvt fabriksdrevne Haand-

værk. En særlig Udvikling havde Strømpevæveriet, nærmest

knyttet til to Virksomheder, hvis Navne holdt sig til Nutiden:

Warburgs Strømpevæveri, anlagt 1752 , og Mitchells, anlagt af

Skotlænderen Alexander Mitchell, som indkaldtes hertil 17 8 1.

I det hele var det en yndet Maade at understøtte Industri paa:

at indkalde Fremmede til at give Raad og Vejledning og saa

til Gengæld give dem Penge til at experimentere med og Sær­

begunstigelser til Fabriksanlæg.

Selve Datidens Mening gik

iøvrigt ud paa, at disse Fremmede, der i Reglen vare Folk,

hvem det var gaaet tilbage for i deres Fædreland, ikke heller

gjorde nogen Nytte her i Landet, og sikkert er det, at fra hin

Tid er os kun opbevaret faa fremmede Navne, der have præ­

steret noget virkeligt nyt og godt for den danske Industri.

For København som By vare Fabriksanlægene uden stor

Betydning. De paatrykte ikke Byen noget Fabrikspræg. Kun

Sukkerraffinaderier og Klædefabriker fandtes i noget større Antal,

alle de øvrige Storindustrier dreves med nogle faa Virksomheder

hver. Hvad Betydning hele denne Fabriksvirksomhed end kan

have haft for Eftertiden — og helt uden opdragende Betydning

har den ikke været, om det end ikke lykkedes at opelske en

eneste Industri paa bredt Grundlag, der gennem Tiderne kunde

b Kommercekoll.

Februar 1813.