104
Farverier. Andre Fabriker. Indkaldte Fremmede.
betydelig formindskedes, og først Krigsaarene bragte paany et
stærkt Opsving i den kunstigt opretholdte Industri.
Megen Vægt lagde man ogsaa paa Farverierne — ligesom
man opmuntrede Dyrkningen af Farveplanter overalt, hvor dette
lod sig gøre — , og her var det ikke blot Industrien, men ogsaa
Husfliden man vilde ophjælpe. Saaledes udgav Dugmagerlavets
Formand i Aaret 1806 en Farve- og Fabrikationsbog til Brug
for Folk, der selv vilde farve det hjemmegjorte Tøj. Bogen
vandt megen Anklang i Danmark og Norge, og Forfatteren fik
det Offentliges Anerkendelse 1).
løvrigt dreves her Spinderier og Væverier, Tobaksfabrikation,
Papirfabrikation; her fandtes nogle faa Jærnstøberier, endnu
uden stor Betydning, og forskellige halvt fabriksdrevne Haand-
værk. En særlig Udvikling havde Strømpevæveriet, nærmest
knyttet til to Virksomheder, hvis Navne holdt sig til Nutiden:
Warburgs Strømpevæveri, anlagt 1752 , og Mitchells, anlagt af
Skotlænderen Alexander Mitchell, som indkaldtes hertil 17 8 1.
I det hele var det en yndet Maade at understøtte Industri paa:
at indkalde Fremmede til at give Raad og Vejledning og saa
til Gengæld give dem Penge til at experimentere med og Sær
begunstigelser til Fabriksanlæg.
Selve Datidens Mening gik
iøvrigt ud paa, at disse Fremmede, der i Reglen vare Folk,
hvem det var gaaet tilbage for i deres Fædreland, ikke heller
gjorde nogen Nytte her i Landet, og sikkert er det, at fra hin
Tid er os kun opbevaret faa fremmede Navne, der have præ
steret noget virkeligt nyt og godt for den danske Industri.
For København som By vare Fabriksanlægene uden stor
Betydning. De paatrykte ikke Byen noget Fabrikspræg. Kun
Sukkerraffinaderier og Klædefabriker fandtes i noget større Antal,
alle de øvrige Storindustrier dreves med nogle faa Virksomheder
hver. Hvad Betydning hele denne Fabriksvirksomhed end kan
have haft for Eftertiden — og helt uden opdragende Betydning
har den ikke været, om det end ikke lykkedes at opelske en
eneste Industri paa bredt Grundlag, der gennem Tiderne kunde
b Kommercekoll.
—
Februar 1813.