125 / 651
Bagere, Bryggere, Brændevinsbrændere, Spækhøkere, Hørkræm
mere m. v.
Foruden Proviant maatte man ogsaa sikre sig Brændsel,
og Magistraten var derfor forpligtet til hver Vinter at anskaffe
et Brændemagasin paa mindst 7,600 Favne Bøgebrænde, der
dog ogsaa delvis kunde erstattes med Stenkul. A f dette Maga
sin udsolgtes i Smaapartier til Ubemidlede.
Handelspriserne vare fri. Kun paa Brød og Kød var der
Taxter. Taxten paa Brød ophævedes dog tildels Aaret før
Krigen. Det var, i Maj 1806, bleven bestemt, at alt Brød, und
tagen grovt Rugbrød, i et Aar skulde være fri for Taxt. Da
nu et Aar var gaaet, viste det sig, efter Meddelelse fra Magi
straten og de 32 Mænd, at Hvede- og Surbrødet var ligesaa
stort som før.
Man besluttede sig derfor til, indtil videre, at
opgive Brødtaxten (undtagen paa Rugbrød som den første Nød
vendighedsartikel), thi Kancelliet var „i Almindelighed af den
Mening, at Taxter høre sammen med Monopoler“ 1).
Til „Handel og Omsætning“ — for at benytte Udtrykket
fra den moderne Erhvervsstatistik — men udenfor de egentlige
Handelsnæringer hørte ogsaa Skippere, Pram- og Stenførere og
Vognmænd. De sidste havde Postbefordringen under sig, der
næst Renovationskørsel, Arbejdskørsel og Persontransport ud
over to Mil udenfor Staden. De førte Navn af „det store Vogn
mandslav“ , til Forskel fra „det lille Vognmandslav“ , der var en
Korporation af Smaakørere eller Sandagere, som førte Ler og
Sand til København-fra Sandgravene i Omegnen; efterhaanden
fik de dog Del i nogle af det store Lavs Bestillinger og fik
senere ogsaa Taxter ligesom dette.
Udenfor disse Lav stod
atter Hyrekuskekorporationen, der udelukkende var henvist til
Personkørsel.
Handelslavene samt Skipperlavet, Pramlavet og det store
Vognmandslav talte i Aarene 1798 og 1806 følgende Antal
Personer:
Magistratens og de Handlendes Oplag. Taxter. Vognmandslavene. 101
9 Kane. Forest. 3. Juli 1807.
/