253 / 651
Foralag til Oprettelse af en ny Bank.
229
udstedte man yderligere 24 ,(h Sedler „til Inddragelse“ af 8 og
12
[i
Sedlerne1).
Man begyndte imidlertid allerede nu at faa Øjnene op for,
at det bele let kunde ende med en Katastrofe, og baade fra
Kongens og fra Schimmelmanns Side fremkom Projekter. Iblandt
disse Forslag vedrørte det udførligste Oprettelsen af en „Giro
bank“ og Indførelsen af Species-Valuta. Enhver skulde mod
Indbetaling af visse Beløb kunne have sin Folio i Banken, paa
hvilken der kunde trækkes indenfor en vis, forud fastsat Skala;
de Penge, der bleve tilbage paa Folien, skulde ' forrentes med
3 pCt. For hvad der indestod, skulde man modtage Recepisser
paa Ihændehaver, og med disse kunde man da forøge saavel
sin egen som Andres Folier. Den hele Indretning tenderede
hen imod et Slags Cheque-System. Bankens Direktion skulde
arbejde i Forening med Speciesbankens for at give den forøget
Kredit hos Publikum; men da den ikke kunde funderes paa
rede Sølv, skulde det ske ved Anvisninger paa Statsindtægter.
Herved kom man, allerede dengang, ind paa at ville skabe et
Bankfond paa en 6 Procents Afgift af al fast Ejendom, men
mente saa dog atter, at et stort frivilligt Laan maatte være til
strækkeligt. Det hele Projekt blev dog paa dette Tidspunkt
ikke til Noget, men Tankerne laa og gærede, og kom, i ændret
Skikkelse, efter to Aars Forløb, til Udførelse2).
O
1Q
9 Finanskoll.
Oktbr.,
Novbr.,
Decbr. 1810.
2)
do-
IrWckT 1810- — Af hele den Række Betænkninger, der frem
kom i Anledning af Sagen, ses det, at man, trods Uenigheden om Mid
lerne til Afhjælpning af Nøden, var fuldt enig om Tilstandens Uhold
barhed. En tysk (uunderskrevet) Betænkning giver i de mest drastiske
Udtryk en Fremstilling af Aarsagerne til Ulykkerne og disses Omfang.
Det danske Courant „läuft Gefahr als Geld ganz unbrauchbar zu werden“,
og de Betingelser, man stifter Laan paa, ere saadanne, „die man vor
dem als Wucher oder als den Vorboten des Ruins eines Landes ange
sehen“. Forfatteren er derfor paa det rene med, at der snart kan
komme en Tid, hvor intet Menneske vil modtage Statens Kreditmidler
af hvilkensomhelst Art, ja, hvor man ikke kan dække selv de mest
uopsættelige Udgifter, og hvor derfor „die gänzliche Desorganicirung der
Finanzen und des Geldwesens vor der Hand sein würde“.