Previous Page  259 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 259 / 651 Next Page
Page Background

Kursen 1811. Fortsat Lovgivning mod Agiotagen.

235

paa noget over 550, og ganske vist forværredes den kort efter

saaledes, at den i Begyndelsen af Marts Maaned naaede 885,

d. v. s. Conrantsedlen sank til under V

7

af sin Værdi (blev om­

trent 13 Sk. værd); men fra Marts Maaned bedrede den sig

atter noget, Sommeren igennem stod den omkring 800; den var

i Oktober 806 og sank henimod Slutningen af Aaret til 775.

Tager man Aaret som Helhed, var det ganske vist lidet opbygge­

ligt, at det skulde betragtes som gunstigt, om man kunde faa

Kursen bragt saaledes ned, at en Rigsdalerseddel blev = en

Mark i Sølv (Kurs 750), men man var ikke forvænt og fremfor

Alt var der Grund til at glæde sig over, at i Aarets sidste tre

Kvartaler var Kursen nogenlunde fast, og at da der kom For­

andring, denne viste henimod en Bedring.

I og for sig var der intet mærkeligt i Kursens stærke Fald

i Aarets Begyndelse, thi alle de tidligere nævnte Aarsager vir­

kede naturligvis for hvert Aar, der gik, med forøget Kraft. At

den imidlertid i Aarets andet Kvartal først forbedrede sig, der­

næst holdt sig nogenlunde stabil, kan skyldes dels Virkningerne

af Skattelovene og Lovene imod Agiotage fra 1810, dels Kurs­

noteringsplakaten af 1811 samt Lovene

0111

Kornafgifternes Kon­

vertering og Erlæggelsen i Speciesmønt af Toldafgifterne m. fl.

Skatter. Hertil kan føjes Norges ret betydelige Handel, der paany

bragte Staten et Tilgodehavende udenlands og Banco i Mar­

kedet.

Senere hen i Aaret fortsatte man Lovgivningen mod Agio­

tagen. Saaledes bestemtes det ved Fd. 9. August 1811, at An­

fordringer eller Gældsbeviser, hvorved Debitor forpligter sig til

paa Kreditors Anmodning at betale en Gæld, skulde skrives paa

stemplet Papir af 2den Klasse, kun gælde fire Maaneder fra

Udstedelsens Dato, lyde paa Navn og ikke paa Ihændehaver,

og at de ikke maatte endosseres eller transporteres uden paa

særskilt stemplet Pap ir, ligesom en saadan Transport ikke

maatte lyde paa Ihændehaver. Udenbys Anvisninger og Assig-

nationer skulde lyde paa a vista. Vexler, lydende paa D. G.,

som herefter fra fremmed Sted eller for fremmed Regning

indenlandsk bleve trukne paa København, maatte kun udstedes

a vista. Ingen maatte pantsætte eller til haandfaaet Pant mod-