263 / 651
Spørgsmaalet om funderede eller ufunderede Banksedler.
239
Repræsentativers Værdi, en Forudsætning, der jo ogsaa var den
almindelig anerkendte, om den end ikke var den ene herskende.
Thi naar Staten var seddeludstedende, og naar den baade
kunde og vilde nøjes med at udstede den Seddelmængde, Om
sætningen krævede, og ikke mere, samt gjorde Sedlen til tvun
gent Betalingsmiddel, lod det sig baade theoretisk forklare, at
Sedlen som et M iddel for Omsætningen i egentligste Forstand
gik og galdt indenfor Landets Grænser for hvad der stod paa
den, og praktisk godtgøre, at sligt kunde gennemføres, eftersom
der jo f. Ex. i 90erne havde været Aar, hvor Kursen stod i
pari, og hvor Befolkningen hverken kendte til Metal eller spurgte
derefter. Men selv om man vilde fordre, at Statens Sedler
skulde have et effektivt Grundlag, kunde der være Spørgsmaal
om at gøre Statsejendommene i Almindelighed — Domæner,
Statsprioriteter el. lign. — til et saadant, hvad der jo ogsaa
lod sig gennemføre for en Tid, naar blot ikke Seddelmængden
overskred Omsætningens Behov. Imidlertid var den almindelige
Mening, som sagt, at „Numeræret“ burde hvile paa ædle Me
taller og let realisable Effekter, navnlig ogsaa overfor Udlandet,
og der var derfor i Meyers Ideer herom intet Nyt, kun at hans
Mistillid til, at Staten vilde begrænse sin Seddeludstedelse, hans
Erfaring om den Skade, det gjorde, navnlig i Omsætningen med
Udlandet, naar Sedlerne vare ufunderede, og hans Tro paa, at
et slet Pengevæsen i Fred og endnu mere i Krig vilde bringe
Landet til Afgrundens Rand, opfyldte ham saa energisk, at
man maaske nok kunde have ønsket noget af denne energiske
Overbevisning overført paa Statens ledende Finansmænd i Aar-
hundredets Begyndelse.
For at fundere vore Sedler, skaffe Penge til en mulig Krig,
sætte en Stopper for Luxus og samtidig skaffe os en gunstig
Handelsbalance, havde saa Meyer allerede i 1806 den Plan at
ville lægge en Skat paa alt forarbejdet Sølv af 5 pCt. aarlig,
dog saaledes at man kunde befri sig for Skatten ved at ind
levere sit Sølvtøj til Speciesbanken og faa 4 pCt.s Obligationer
derfor. Forslaget hang utvivlsomt sammen med Meyers Had
til Luxus — han var en gærrig Mand, uden fjærneste Skøn
hedssans — , det var upraktisk, fordi det meste Sølv havde