267 / 651
Finansernes Bancornangel.
243
maatte henvende sig for at faa Banco, og han bedømte, om
det var til legitime eller illegitime Øjemed, man søgte det, der
efter bestemte han, om og hvormeget man kunde faa. Allerede
denne noget utiltalende Vej: at henvende sig til Enkeltmand
for at blive censureret og derefter faa sit Banco udmaalt, hæm
mede naturligvis Efterspørgselen, og Meyer blev i Stand til at
holde Kursen, ja endog forbedre den noget, da han havde
Banco nogenlunde rigeligt i Behold. Han havde det dernæst i
sin Haand ved at bestemme den officielle Kurs at købe og sælge
Banco, som det var belejligt, og derved til en vis Grad være
Herre over Forholdene. Havde Banco været en Vare, hvis
Produktion og Omsætning han var enebestemmende om, kunde
dette ogsaa i lang Tid være gaaet fortræffeligt. Men Banco
voxede jo ikke op af Jorden. Efterat Købmændene vare lænsede
for de aftvungne Beløb, der selvfølgelig i og for sig kom det
Offentlige og dets Bestræbelser til Nytte, var og blev det et
aabent Spørgsmaal: hvor skulde man faa Banco fra, og hvor
meget skulde der bruges? Banco maatte erhverves gennem
Betaling for Udførsel, og den skulde bruges til Indførsel, og
hvad der svarede hertil. Hvis Kursens Sættelse var afhængig
af Luner og Spekulationer, kunde man ogsaa i Længden an
vende Meyers Metode — for en kort Tid eller rent midlertidigt
regulerende var den meget korrekt — , men hvis Kursen be
stemtes af Aarsager, det ikke stod i vedkommende Finansinsti
tuts eller Financiers Magt at have Indflydelse paa, da kunde
alle Kunster ikke forhindre disse Aarsagers Virkninger.
Vi have ovenfor set, at Bankkontoret i Aaringer havde
søgt at holde Kursen oppe og købt Banco, naar den kunde, at
det havde haft sine Forbindelser baade her og i Udlandet, at
det havde betalt sine Indkøb med Anfordringssedler, og det var
derfor selvfølgelig nødt til, naar det ikke skulde standse sine
Betalinger, at holde sin Vexelcirkulation vedlige, efterhaanden
indfri sine Beviser etc.; det var kort sagt i en Bancogæld, som
det ved nye Laan og ny Svindel vel kunde holde gaaende en
Tid, men som det dog maatte bruge Banco til for overhovedet
at kunne fortsætte. Omfanget af Bankens Forpligtelser synes
Meyer ikke at have kendt — og hvis Skyld dette end er, var