Previous Page  267 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 267 / 651 Next Page
Page Background

Finansernes Bancornangel.

243

maatte henvende sig for at faa Banco, og han bedømte, om

det var til legitime eller illegitime Øjemed, man søgte det, der­

efter bestemte han, om og hvormeget man kunde faa. Allerede

denne noget utiltalende Vej: at henvende sig til Enkeltmand

for at blive censureret og derefter faa sit Banco udmaalt, hæm­

mede naturligvis Efterspørgselen, og Meyer blev i Stand til at

holde Kursen, ja endog forbedre den noget, da han havde

Banco nogenlunde rigeligt i Behold. Han havde det dernæst i

sin Haand ved at bestemme den officielle Kurs at købe og sælge

Banco, som det var belejligt, og derved til en vis Grad være

Herre over Forholdene. Havde Banco været en Vare, hvis

Produktion og Omsætning han var enebestemmende om, kunde

dette ogsaa i lang Tid være gaaet fortræffeligt. Men Banco

voxede jo ikke op af Jorden. Efterat Købmændene vare lænsede

for de aftvungne Beløb, der selvfølgelig i og for sig kom det

Offentlige og dets Bestræbelser til Nytte, var og blev det et

aabent Spørgsmaal: hvor skulde man faa Banco fra, og hvor­

meget skulde der bruges? Banco maatte erhverves gennem

Betaling for Udførsel, og den skulde bruges til Indførsel, og

hvad der svarede hertil. Hvis Kursens Sættelse var afhængig

af Luner og Spekulationer, kunde man ogsaa i Længden an­

vende Meyers Metode — for en kort Tid eller rent midlertidigt

regulerende var den meget korrekt — , men hvis Kursen be­

stemtes af Aarsager, det ikke stod i vedkommende Finansinsti­

tuts eller Financiers Magt at have Indflydelse paa, da kunde

alle Kunster ikke forhindre disse Aarsagers Virkninger.

Vi have ovenfor set, at Bankkontoret i Aaringer havde

søgt at holde Kursen oppe og købt Banco, naar den kunde, at

det havde haft sine Forbindelser baade her og i Udlandet, at

det havde betalt sine Indkøb med Anfordringssedler, og det var

derfor selvfølgelig nødt til, naar det ikke skulde standse sine

Betalinger, at holde sin Vexelcirkulation vedlige, efterhaanden

indfri sine Beviser etc.; det var kort sagt i en Bancogæld, som

det ved nye Laan og ny Svindel vel kunde holde gaaende en

Tid, men som det dog maatte bruge Banco til for overhovedet

at kunne fortsætte. Omfanget af Bankens Forpligtelser synes

Meyer ikke at have kendt — og hvis Skyld dette end er, var