Vareopkøb. Spekulationsforbud.
241
skab til Tingene, i Modsætning til Projekterne fra en kundskabs-
løs og uansvarlig Privatmand.
Men den samme rigtige Overbevisning om, at det fremfor
Alt galdt for Staten at faa reelle Værdier, der bragte Meyer til
i 1806 og 1808 at foreslaa sine Formueskatter, gav ham ogsaa
i det sidstnævnte Aar Ideen til at foreslaa Kongen at afkøbe
asiatisk Kompagni dets Varelager. Som foran oplyst, førtes
denne Tanke ogsaa igennem og bragte overhovedet Staten ind
paa Vareopkøb til en Slags Handels- eller Spekulationsøjemed,
der vel til Tider gjorde deres Nytte — fordi man kunde reali
sere Varerne eller bruge dem som Pant, naar Krediten syntes
helt at ville svigte — , men *dog trak Staten med ind i en vis
Svindel, hvis smukkeste Side ikke var den, at man købte Varerne
paa Kredit mod Gourantobligationer, der sank i Værdi, og af
hændede dem å tout prix, naar det fremfor Alt galdt om at
skaffe kontante Penge i Kassen.
Endelig var det ogsaa Meyer, der tidligt henledte Kongens
Opmærksomhed paa, at man burde hindre „Spekulationen“ ved
Forbud mod at forsende Banksedler o. lign., og, uden at det
punktuelt kan godtgøres, at han har haft direkte Del i samtlige
de Forordninger om Forbud mod Metaludførsel, Indskrænkning
af Vexlernes Omløbstid, Forbud mod Forsendelse af Courant-
sedler m. v ., som vi foran udførlig have omtalt, er der dog
næppe Tvivl om, at det var hans Ideer, der her vare de raa-
dende, idet de ganske stemmede med hans Tankegang om,
hvad der ad mekanisk Vej, ved Love og Magtbud, kunde ud
rettes, dels for at skaffe Borgernes Penge ind i Statskassen,
dels for at hindre dem fra at gaa ud af Landet. At hele denne
Trængsel af Love mere har været til Gene end til Gavn, er der
næppe Tvivl om. Thi selv om man har opnaaet at hæmme
en vis Spekulation i Sølv og Vexler ved sine Forbud og til
Tider holde Kursen oppe derved, saa kunde Kursen, som
oftere omtalt, hvad enten den noteredes i Hamborg eller
København, kun ophjælpes gennem forøget Handelsvirksomhed,
særlig en øget Export. Men netop i saa Henseende forvoldte
de hinanden jagende Forbud og Kontrolbestemmelser al den
Skade, det ulykkelige storpolitiske Handelsafspærringssystem ikke
Ruhin: 1807-14.
16