Previous Page  261 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 261 / 651 Next Page
Page Background

Bankkontorets Anfordringssedler. Kursen 1811—12.

237

inden man naaede saa vidt, havde de nye Bestemmelser vist

sig' i første Række at gaa ud over selve Banken. Denne havde,

som foran omtalt, benyttet den gunstige Chance i en vis Periode

af 1810 til at opkøbe Banco mod Anfordringssedler, og den

havde løbende for 2,800,000 D. C. deraf. Men da den nu under

Kursens midlertidige Bedring i Oktober Kvartal 1811 vilde fort­

sætte dette Opkøb, vilde Ingen modtage dens Anfordringssedler,

da de ikke kunde overdrages fra Mand til Mand, eftersom hver

ny Overdragelse krævede stemplet Papir. Den havde købt

600,000 Mk. Banco til en Pris af 2 Mill. D. C., men den kunde

ingen Anfordringssedler udstede derfor, og Kongen bestemte

derfor, at Courantbanken skulde udlevere Beløbet i Pengesedler,

„mod at de snarest igen inddrages“ *).

Den forholdsvise Ro, der Sommeren igennem var over Kur­

serne, kunde saaledes maaske betragtes som Virkningerne af

Skatter og Laan og af Forordningerne om Kursnoteringen og

Vexel- og Pengeomsætningen i 1810 og 1811. Men i Slutningen af

Aaret holdt ikke alene Kursen sig, men den bedredes, og dette

Forhold vedblev langt ind i 1812. Dette relative Opsving havde

imidlertid sin egen Sammenhæng. Kursen holdtes i den Tid

oppe med Magt: det var den D. A. Meyerske Episode.

David Amsel Meyer var en anset jødisk Grosserer, der, i

Spidsen for Huset Meyer

&

Trier, drev en stor Vare- og Penge­

forretning. Men, ved Siden af at passe den, med et Øje paa

hver Finger, ledede hans Almensans og Loyalitet ham til at

overveje, hvad der kunde gøres for at hæve Landet op af dets

finansielle Elendighed; han forebragte da Kongen sine Forslag

og søgte dem ført ud i Livet. Han kom derved til at spille en

vis Rolle i Datidens Finanshistorie, om ikke en fuldt saa stor,

som Eftertiden har faaet, Indtryk af. Thi Tilfældet har villet,

at de to eneste Mænd, der udførligere have behandlet Kalami-

teterne 1807—14, ere M. L. Nathanson, hans Associé, der saa

op til ham med sønlige Ærbødigheds- og Taknemlighedsfølelser,

og som havde mange baade almindelige og personlige Grunde

*) Finanskoll. y Oktlir. 1811.