264 / 651
man ikke faaet fat i, og det var uretfærdigt, fordi det havde
været en enkelt Formuesgenstand, man havde ram t, medens
den Formue, der var anbragt i andre Værdigenstande, var gaaet
fri. Saa naivt Forslaget end var, maa det dog huskes, at i
Datiden udgjorde, som før omtalt, forarbejdet Sølv en langt
større Del af Folks Formue end nutildags, og at det barokke
som laa i, at Folk ved en aarlig Sølvskat af 5 pCt. efterhaanden
vilde komme til at give ligesaameget i Sølvskat som de ejede i
Sølv (hvis de ikke vilde aflevere det i Banken som et Tvangs
laan), dog først ret kommer frem, hvis man tænkte sig Skatten
som vedvarende, medens Forslaget dog faar et andet Udseende,
naar Skatten betragtes som midlertidigt Hjælpemiddel for at
sikre sig mod en Katastrofe.
Som sagt, Forslaget var umuligt, var vel ikke egentlig saa
latterligt, som A. S. Ørsted gør det til, men vidner i hvert Fald
om sin Ophavsmands tidlige stærke Tro paa, at Staten m aa tte
have disponible Værdier til sin Raadiglied for at kunne mod-
staa en Krig og dens Kriser. Foruden Sølvskatten vilde Meyer
have en almindelig Formueskat paa 5 pCt., én Gang for alle,
som skulde tilbagebetales i Løbet af 20 Aar, og i 1808 fore
slog han en Skat eller et rentefrit Laan paa 4 pCt. af al For
mue. Vi have foran set, hvordan disse Formueskatprojekter
vedbleve at gaa igen, hvordan selve Finanskommissionen i 1809
foreslog en Skat paa visse Dele af Formuerne, og endnu i
Rigsbankfundationen af 1813 nævnedes endog en Sølvskat som
en Mulighed under visse Kursforhold. At selve Bankhæftelsen
var en Formueskat eller rettere en Formuekonfiskation, lader
sig ogsaa vanskeligt bestride, og den er da ogsaa. af Forfattere
bleven opfattet paa denne Maade 1). Men man har unægtelig
baade i Kommissionsforslaget af 1809 og i Bankhæftelsesanord
ningen, ifølge hvilken man betalte R e n te n af Skatten, Maale-
stokken for, hvor langt de Mænd mente at kunne gaa — og
det paa Tidspunkter, hvor man ikke var bange for at gribe til
radikale Midler — der havde Ansvar for og et virkeligt Kend-
240
R A. Meyers Forslag om Formueskatter.
J) R isl kalder den „en Udplyndring af J/ie af al Grundejendom“. 1. c. II.
223 ff.