skillinger. Paa disse forandrede man 1 til 12 og fik derved
480,000 D. C. ud deraf — en suveræn Maade at „forny sin
Mønt“ p a a !1).
At der under det Hastværk, hvormed Skillemønt, Repræ
sentativer etc. ere forfærdigede, ikke har kunnet vises overdreven
stor Omhu, er ingen Tvivl underkastet. Selv om man ser bort
fra, hvad Traditionen har efterladt om Skillemøntsforfalskninger,
véd vi jo, at der i Norge cirkulerede falske Assignationer i
Mængde, og fra England kom der nu Meddelelse om, at en
dansk Mand i London lavede fortrinlige danske 20 Dalersedler.
Meddeleren, en Amerikaner i London, troede dog, at Vedkom
mende (hvis Navn naturligvis ikke nævnedes), vilde lade sig
sine Apparater afkøbe for 500 Lst. Men Regeringen var dog
saa forstandig at udsætte 400 Lst. i Belønning for den, der
kunde skaffe Beviser og Midler til at faa Falskneren opdaget
og straffet2).
Inden Slutningen af Aaret 1811 havde den akute Pengenød
naaet en saadan Højde, at Statens private Kreditorer overløb
Kasserne for at faa deres Penge. Admiralitetet skyldte sine
Leverandører 425,000 D. C., havde klaget sin. Nød for Finans-
kollegiet uden at faa Penge, og meddelte nu Kongen, at der
forestod for 415,000 D. C. nye, aldeles nødvendige Udgifter, og
at det vilde volde stor Skade overfor de fremtidige Leverancer,
hvis man ikke fik de gamle betalt. Kongen befalede Kollegiet,
at det sk u ld e skaffe Udveje til, at Admiralitetet kunde faa
Beløbet3). Kort efter, da Zahlkassen var ude af Stand til at
bestride Decemberterminens Udgifter, tillodes det den at optage
4 Mill. D. C. hos Courantbanken4)-
Trods al denne Misère, syntes det dog, som om der var
indtraadt en Art af Forbedring i Forholdene, i hvert Fald en
Slags Stabilisering; Kursen stod nemlig i Begyndelsen af 1811
..
30. Oktbr,
6 , r .
>) Fmanskoll. -¿yfoHbiT 1811, ^ MaJ 1812-
3)
do.
y Oktbr. 1811.
3)
do.
Novbr. 1811.
4)
do.
y Decbr. 1811.
234 Forfalskning af Danske Sedler. Gæld til Statens Leverandører.