Previous Page  255 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 255 / 651 Next Page
Page Background

Forskellige Former for Kursnoteringen.

231

Kredit paa Hamborgs end paa Københavns Børs. Men dog var

tidt Københavnerkursen siettere end Hamborgerkursen. Der kunde

her i Byen være en Knaphed paa Banco, som tvang Købmænd,

der enten til Varebetaling til Udlandet eller til Dækning af Banco-

iorpligtelser maatte have Bancovexler, til at byde, hvad det

skulde være i Courant for at faa Bancoen, og et saadant For-

hold tilvejebragte naturligvis stedse et stærkt Kursfald. Omvendt

var der Købmænd, hvem et saadant Kursfald opmuntrede til

yderligere at „konservere“ den Banco, de sad inde med, enten

her paa Pladsen eller gennem den Mønt og de Fonds, de havde

deponeret paa sikre, fremmede Pladser — i Haab om at faa

endnu bedre Priser eller af Frygt for at faa et Papir, hvis

Kursfald blev mere og mere uberegneligt.

Imidlertid fortsatte Regeringen ad samme Vej, og de føl­

gende Aar bleve Vidne til stedse skrappere Forholdsregler mod

„Agiotagen“, samtidig med at Regeringen selv fortsatte med

sine halvt private, halvt offentlige Spekulationer paa egen Haand.

I Begyndelsen af 1811 søgte man at faa faste Regler for

Kursnoteringen. Københavns Børs og Speciesbanken havde hver

sin Notering, og Bladene meddelte jævnlig en tredje Kurs, d. v. s.

den, som Sedlerne Mand og Mand imellem gik for, og som

ingenlunde altid naaede den officielle. Navnlig det sidste ini-

lerecle Kongen — der, som vi senere skulle se, i den hele

Periode var yderst nervøs overfor Pressen —, og han befalede

derfor, at det skulde forbydes Udgiverne af de offentlige danske

Blade at nævne anden Kurs end den, som meddeltes dem af

Speciesbankens Direktion og Børskommissæren. De nuværende

Forhold ere „skadelige og forvirrende,“ som „Vi ikke kunne

eller ville anse“ *).

I Anledning heraf meddelte nu Speciesbanken, at den satte

sin Kurs efter Altonaermeddelelser om Hamborgerkursen, medens

Grosserersocietetet meddelte, at den havde opgivet at sætte

nogen Kurs, fordi de mange skiftende Forretninger gjorde .det

vanskeligt at notere en saadan. Regeringen mente imidlertid,

at det ikke gik an, at Børsen ingen Kurs noterede, hvad der

b Skr. til Finanskoll. af 18. Marts 1811.