288 / 651
264
Bankkontorets Forretninger.
arbejdede med et privat Firma for at skaffe Valuta og holde
Kursen oppe, foregik der jo sideordnede Bestræbelser, som Fir
maet ingen Idé havde om; men hvad der skete gennem Banken,
vidste heller ikke Finanskollegiet Noget om, thi da den standsede
sin Virksomhed i 1813, erklærer Kollegiet gentagende og med
meget Eftertryk, at særdeles mange af de foretagne Transak
tioner har det ikke kendt Nogetsomhelst til1). Og dog have
disse Transaktioner ikke været Smaating. Fraset, at Banken
var Mellemmand med Hensyn til de Bancolaan, der optoges
dels hos Handelsstanden som Korporation, dels hos Enkeltmænd,
saa besørgede den Vexelomsætninger for Finansministeren, hver
Gang det galdt om i en snæver Vending at skaffe Penge eller
at komme ud over Vanskeligheder. De Transaktioner, Banken
ved saadanne Lejligheder gjorde, vare meget kostbare — alt
ovenfor er det nævnt, at foruden en regulær Rente at 6 pCt.
betaltes Fornyelsespenge, Courtager o. s. v. —, og da, som det
ses af Forestillingen vedrørende Classen i Paris, Forretningerne
ikke ere drevne med officielle Instituter men underhaanden,
deriblandt mest, gennem Altonaerbanken, paa Hamborg, har
man vel maattet finde sig i at acceptere de Betingelser, „Diskon-
tørerne“ forlangte. Resultatet blev i hvert Fald, at Banken ved
Udgangen af 1812 havde et Tilgodehavende hos Staten af
henved 10 Mill.
Banco (hvoraf Ve hidrørte fra før Krigen,
5/e fra Tiden 1807—12), et Tilgodehavende, som selvfølgelig
Staten maatte overtage, da det var den, der faktisk ejede og
administrerede Banken. Betegnende er nu den Maade, hvorpaa
Staten affinder sig med denne sin egen Anstalt. Gælden var
jo af Banken kontraheret i Banco rundt om, hvor den kunde
erholde det; til Gengæld havde Banken, for hver Gang den
maatte skaffe Penge, faaet Anvisning af Staten paa det Beløb,
den skaffede i Gourant. Gouranten fik den imidlertid ikke,
men Staten stod opskreven derfor. Det samlede Beløb havde
nu ved Udgangen af 1812 naaet ca. 15 Mill. D. C. (havde
Kursen været pari, vilde Beløbet kun have været noget over
4 Mill. D. G., men Staten var jo bleven debiteret hver Gang
l) Forestillinger af 28. Juni og 16. Septbr. 1813.