Danske Købmænds Kontrafordringer i England.
333
sig i, a t han havde tjen t og Goli ta b t derved, idet dette
maatte blive et privat Spørgsmaal mellem de tv en d e1).
Vanskeligheder fremkom navnlig for de Købmænd, der selv
havde Kontrafordringer i England. Hørkræmmer Bentzen havde
i 1806 faaet 568 £ la an t i et Skib, der havde lidt Havari, men
Skibet v ar bleven anholdt, da det vilde vende tilbage hertil, og
han gjorde nu gældende, a t det vilde være h a a rd t for ham a t
indbetale Beløbet, da Englænderne sandsynligvis havde taget
sig betalt i Skibet, saa a t han mistede begge Dele. Han fik
Lov til a t deponere 50 pCt. af Beløbet i Kongens Kasse, med
Udsigt til Opgørelse ved en eventuel Fredsslutning. — Huset Ryan
havde i 1807 faaet en Ladning Varer til Værdi 16,000 £ til
Forhandling for Huset Thompson i London, hvilke det havde
opgivet for Kommissionen, som havde realiseret Varerne. Sam
tidig havde den engelske P riseret frigivet Ladningen paa et
Ryan tilhørende, kondemneret Skib, og Beløbet, ca. 8000 £, var
overgivet til Thompson, der havde reklameret p a a Ryans Vegne.
Men Thompson vilde naturligvis ikke udlevere de 8000 £, og
Ryan kunde ikke faa A ssurancen udbetalt for Ladningen, efter
som den jo v a r bleven frigivet.
Der tilstodes da Ryan
Renter af de 8000 £, indtil Sagen kunde ordnes efter en even
tuel F red 2).
Der v ar im idlertid ogsaa Folk, som, trods deres Anmodning,
ingen Lettelser fik i Betalingen. En Købmand, der skyldte
34,000 D. C. til engelske U ndersaatter, bad om , a t Gælden
maatte stryges (altsaa ikke debiteres Kongens Kasse), da al
hans Ejendom var i Skibe og Varer paa Vest- og Ostindien,
og de vare opbragte af Fjenden. Kommissionen angaaende
fjendtlig Ejendom gav ham im idlertid ikke Medhold, da den
mente, at han ikke var væ rre stillet end Andre, der endog
havde m aattet indbetale Beløb, ihvorvel de havde Fordringer
paa Englænderne, som de ikke fik Lov til a t kompensere (man
fulgte i saa Henseende ingen konsekvent Fremgangsmaade).
6
Kane. jq Decbr. 1811.
2) do. ^ Maj og ^ Oktbr. 1810.