360 / 651
N I ENDE KAP I TEL .
Xapervæsenet folkeretlig set.
Privat Ejendom tilsøes og tillands. Anvendelse
af Kapreriet overfor nevtrale
Magters Undersaatter. Danmarks Gennem
førelse af Kontinentalspærringen.
Kronprinsens Forhold til Kapervæsenet.
Falske danske Skibspapirer i
England. Kaperfartens midlertidige Ophør.
Mye Kaperbestemmelser i 1810.
Udlandets Besværinger. Kapervæsenet og
Licenserne. Exempler paa
indviklede Kaperspørgsmaal. Maskeret Fart paa
England
og
de
Vanskeligheder, dette fremkaldte for Priseretterne. Kongens
Stilling til disse
Forhold. Videre Exempler paa Konflikter med venskabelige
Magters Handelsskibe.
Konvojeringsspørgsmaalet. Sverigs Fordring om Ud
levering af
prisdømle Skibes Dokumenter. Den gensidige Mistillid mellem
de to Lande.
Amerikas Reklamationer. Skadeserstatning til Amerika.
Kaperfartens
Betydning indadtil. Dens moralske, militære og sociale Be
tydning.
Almuen og Kapreriet. Indtægterne af Kapreriet. Det store Kup
i Chrlstianssand.
Samlet Oversigt over Indtægter af Kaprerierne efter 1810.
Opgørelse af
disse Beløbs effektive Størrelse. Beløbet af Kaperobligationernes
samlede
Paalydende. Anvendelse af Kaperindtægterne. Beløbet sammen
lignet
mod Værdien af den Skade, der tilføjedes Danmark under Krigen.
Antal a f
opbragte danske Skibe. Fortegnelse over de største Priser ved
åen københavnske
Priseret i 1810. Adskillige Priser paa samme Haand.
E n anden og mere virksom Form for Bemægtigelse af
engelsk Gods fandt Sted gennem Kapervæsenet. Allerede paa
luin T id v ar der hist og lier rejst Ønske om Kapervæsenets Af
skaffelse, m en foreløbig v ar der ingen Tvivl om dets folkeretlige
Tilladelighed, og det anvendtes af alle krigsførende Magter, der
vare i S tand dertil. Ingen lod sig anfægte af, at det var ganske
p rivat Ejendom, man bemægtigede sig. Tillands gav man ikke
d en Enkelte R et til a t tage og beholde fjendtligt Gods, og man