Licensskibene og Kaperfarten.
341
Landet. Til denne Bestemmelse knyttedes andre med samme
Formaal, og m an søgte saaledes a t faa Klagerne over Lang
somhed stoppede. Men Klagerne over selve Opbringelserne og
Prisdømmelserne standsede selvfølgelig ikke hermed, og i dubi
øse Sager blev det n u Sædvane, a t den endelige Afgørelse kom
til at ligge hos Kongen, efter a t bl. a. ogsaa Udenrigsministeriet
var hørt. Vanskelighederne og dermed Vilkaarlighederne steg
ovenikøbet p a a denne T id ved alle de Særtilladelser (Licenser,
jfr. nedenfor), der vare givne forskellige Skibe til paa visse Be
tingelser at gaa fra Norge til England og vice versa eller til at
indføre visse Varer indirekte fra England m. v., og navnlig
var det for de underordnede P riseretter ugørligt at vide, hvor
dan de i hvert enkelt Tilfælde skulde behandle saadanne sær-
begunstigecle Skibe. Under Hensyn til disse Licensskibe ud-
færdigedes der en Instrux for Kaperførerne, hvorefter intet Skib
under hvilketsomhelst Flag m a atte anholdes, n a ar det v ar for
synet med Lejdebrev af Kongen eller af Kommissionen i Norge,
medmindre Lejdet var udløbet, eller Skibet var paa en anden
Rejse, end Lejdebrevet lød paa. Ligeledes forbødes Anhol
delsen af Skibe med Kommercekollegiets Pas, n a a r Skibets F a rt
stemmede med Passet.
Hvis Lejdebrevet var i Orden, m aatte
Kaperen heller ikke undersøge Spørgsmaalet, om Sundtolden
var betalt. Skibe, forsynede med Licenser, der vare egenhændig
underskrevne af Kejseren af F rankrig eller Vicekongen af Italien,
skulde have fri Passage, n aa r Ladningen stemmede overens med
Lejdebrevets Indhold. Endelig skulde saadanne Skibe være fri
for Anholdelse, der sejlede under nevtralt eller venskabeligt
Flag, og hvis Ladning, ifølge Papirerne, kun bestod af Korn og
Fedevarer, Salt og Vin (altsaa uafhængigt af, hvor Varerne
vare hentede fra), bestem te til en norsk, dansk eller svensk
Havn i Nordsøen eller K atteg a tte t1).
Hvor indviklede Forholdene efter alt dette bleve, belyses
bedst ved enkelte Exempler. Saaledes var et Skib bleven an
holdt, som var gaaet med T ræ last fra Norge til Island, og der
efter var sejlet til Liverpool og havde hentet Salt, uagtet
b Kancell. J- April 1810.