Kongens Reprimande til Kancelliet.
343
Forlængelse, saa Skibet a tter kunde blive frit. P riseretten med
delte imidlertid, a t det ingen Nytte var til a t forlænge Lejde
brevet, da dette lød paa Rejse til Frankrig (men ikke England)
og tilbage til Norge.
Kongen valgte da at lade Skibet pris-
dømme, men da Indtægten heraf skulde tilfalde Statskassen
(fordi Roflotillen havde optaget det), vilde han renoncere paa,
hvad der ved Avktionen kom ind for Skibet. Imidlertid stod
Spørgsmaalet om Ladningen tilbage. Denne ejedes af M. S. B randt
i London, men F rag ten var udredet af Collstrup. B randt bad om
at faa Ladningen frigivet, eftersom han havde handlet i den
Tro, at n a a r et dansk Skib kom med Lejde til London, m aatte
det ogsaa tage Varer med tilbage, og Kancelliet støttede hans
Andragende p aa samme Motivering. Kongen krævede derimod
Ladningen prisdøm t, hvorefter han vilde underrettes
0111
det
udkomne Nettoprovenu.
Efter Dommen bestem te Kongen, at
Vs af Nettoprovenuet skulde gaa til Kommissionen for Kvæstede
etc., medens B randt og Collstrup indbyrdes m aatte enes om de
4
/
5
, henholdsvis for Ladning og F rag t
(0111
denne Fordeling fort
sattes iøvrigt Striden længe mellem C. og B.). Men i sin R e
solution om , at Ladningen i hvert Fald skulde prisdømmes,
udtalte Kongen tillige, at „da det ikke alene i indbemeldte
Skipper M. S. B randts Ansøgning, men selv i Kancelliets aller
underdanigste Forestilling gentagende findes anført, at Skibet
Ordrup skulde være forsynet med Lejdebrev, udstedt af den
forrige Regeringskommission for vort Rige Norge, paa en Rejse
derfra til London, saa ville Vi allernaadigst gøre Vort Kancelli
opmærksom paa det fejlagtige heri, eftersom Regeringskommis
sionen aldrig h a r kunnet driste sig til en saadan Afvigelse fra
Vore allerhøjeste Befalinger, ligesom og Skipper B randt ved at
efterse bemeldte Skib Ordrups Dokumenter, vilde kunne have
overbevist sig om, at dets Rejse til London var uoverensstem
mende med dets Papirer og følgelig utilladelig“ ])-
Man vil først ret kunne vurdere denne kraftige Reprimande,
naar m an ser den i Sammenhæng med hele det System af
l) Kongens Res. af 25. Maj 1811 paa Kane. Indstilling af 21. s. M., jfr.
iøvrigt
0111
denne Sag Kane.
Juli 1810 og Res. af 16. Oktbr. 1811.