344
Formelle og reelle Ordrer.
stræng A lmenafspæ rring og massevise Specialundtagelser, der
hørte disse Aars Handelspolitik til, og som vi nedenfor skulle
faa et videre Indblik i; men allerede som den sta a r her, er den
lærerig. N aar Regeringen vilde fragte et Skib til England, fik
Skibet P ap ire r med til Frankrig, for at det ikke skulde kunne
konstateres, at Regeringen selv brød sine Bestemmelser; det
blev da Kaperens Sag — n a a r han ikke vilde have Ulejlighed
for Ingenting — a t have fin Næse nok til a t forstaa, at Rege
ringslejdet til F rankrig betød England, dernæ st Priserettens Sag at
fortolke Licensen p a a rette Maade; men n a a r m an da havde
denne Forstaaelse og rettede sig derefter, skulde m an holde saa
tæ t med sin Viden, a t man ikke m aatte anføre den som Und
skyldning i en Skrivelse til Kancelliet, ja saavidt skulde Farcen
drives, a t Kancelliet end ikke til Kongen m aatte udtale, at det
vidste Besked — saa blev Kongen vred og erklærede, a t Skibets
Rejse til London var uoverensstemmende med dets Papirer.
Derimod var den korrekteste Maade a t omtale Sagen paa den
ovenangivne, hvor det Skib, der havde Licens til Bordeaux og
dog havde hentet Salt i Liverpool, var kommet til England paa
Grund af „uventede Om stændigheder“. Det m aa indrømmes,
at det hverken var let a t være P a rt eller Dommer under saa-
danne Forhold, og a t m an herved, baade overfor Indland og
Udland, gjorde Kaperaffærerne endnu mere dubiøse, end de
vare i Forvejen. A t Lande som F rankrig og England tillod sig
adskilligt Komedjespil p aa hin Tid og jævnlig med Flid bragte
Forvirring i Forholdene, er naturligvis en Undskyldning for det
saare vanskeligt stillede Danmark, men ikke for Fortsæ ttelsen af
Legen mellem de danske Myndigheder indbyrdes.
Kort efter fremkom en Sag om det danske Skib „Spekula
tion en “ ; det havde haft Tilladelse til — p aa Betingelse af, at
det bragte islandske Varer til Norge — at hente Stenkul fra
England, men paa Vejen var det bleven kondemneret paa Grund
af „falske P ap ire r“.
Da Domsudkastet imidlertid forelagdes
Kongen, blev Skibet selvfølgelig frigivet1).
x) Kane.
24
August 1810.