374 / 651
af Undtagelserne. N aar saaledes Christianiam atadorer som John
Gollet, Ener Holm og Falsen i 1807 dannede et Kaperkompagni,
skete dette ikke, uden a t de Paagæ ldende gjordes til Genstand
for Angreb for denne A rt af R ed eri1). Man mæ rker det ogsaa
af den noget spydige Tone, hvori K ronprinsen i sit Svar paa
Grosserersocietetets Anmodning om Lempelser i Handelspolitiken
henviser Grossererne til a t søge E rstatning i Udrustning af
Kapere (jfr. ovenfor). Og endnu i den anden Kaperperiode, i
1810, hvor Kommercekollegiet havde foreslaaet, a t det positivt
skulde forbydes Mæglerne at være Kaperredere, for at de kunde
staa fuldstændig upartiske ved de Mellemhandler, Opbringelserne
gav Anledning til, gik Kongen imod Kollegiet og hævdede, at
Kapreriet var en Del af Sømagtens V irksomhed, saa a t Ingen
burde unddrages for a t tage sin Lod d eri.2). I hvert Fald
gik det her som saa tid t, at Selskabets fine Portion var
Rederne, medens det egentlige Arbejde blev udført af dem, der
ikke vare vante til a t veje Arbejdets A rt eller R isiko, mindst
n a a r det gav god Fortjeneste og havde et rask og patriotisk
Snit over sig.
Jo mere ængstelige P riseretterne bleve i deres Domsafsigelser,
des hyppigere risikerede Kaperne ingen Indtæ gt a t faa at deres
Erobringer, ja, havde de væ ret for hurtige til a t kapre et Skib,
som ikke gav Anledning til Mistanke, m aatte de selv bære Om
kostningerne og tillige dække det kaprede Skibs T ab ; det var
jo for a t være sikker i saa Henseende, a t Kaperforordningerne
krævede, at der for hvert F artøj skulde stilles en ret betydelig
Borgen, som det Offentlige altsaa kunde ty til, n aa r Pengene
ellers ikke kunde skaffes tilveje. Men medens det saaledes enten
kunde gaa galt, eller der var Perioder, hvor Forretningen kun
gik slæbende, kunde m an til andre T ider gøre store Kup, og
Forretningen gaa Slag i S lag ; da var det, der kom Liv og Larm
i alle de paagældende Krese. Efter bestem te Regler fordeltes
Avktionsprovenuet til Reder, Kaperfører og Mandskab. Reglerne
vare forskellige, eftersom det var private Kapere eller Krigs
350
De forskellige Samfundsklassers Deltagelse i Kapreriet.
D Jfr. Co11 et. En gammel Ghristiamaslægt, Pg. 191.
’
7 „ ,
1JN 31 Decbr. 1810
2) Kommercekoll. (Afd. Handels- og Konsulatsforhold) 3
j anuar 1811