373 / 651
Kapreriets sociale Virkninger indadtil.
349
ud fra 1). I nogen Grad er naturligvis Alt dette rigtigt, men,
som sagt, her kan dog kun være Tale om en enkelt Kres af
Forhold i hele den Hvirvel, der plum rede Tidens Vande. Dertil
kommer, dels a t den Del af Kapervæsenet eller Erobringen af
fremmede Koffardifartøj er, der udførtes af Orlogsbaadene, dog i
hvert Fald m aa undtages, dels a t der utvivlsom t h a r væ ret
baade Redere og K aptejner, som med virkeligt Fædrelandssind
have indladt sig paa K aperdonten, der dog altid var af vovelig
Art, med tvivlsom t Udbytte, og som da m aatte betragtes som
et Led i de Ofre, Datiden b a r og bragte i den ulige Krig. For
det store F lertal h a r imidlertid, sandsynligt nok, H aabet om let
og rigelig Vinding væ ret den væsentligste Drivfjeder, og medens
Befolkningen jo ellers kun i forholdsvis ringe Grad enten som
aktiv, ved a t skulle krige i fremmed L and , eller som passiv,
ved at have fremmed Indkvartering, kom til a t lide under
Følgerne af Soldaterraaheden, v ar Kapervirksomheden et Lands
knægtarbejde, der nok kunde sæ tte dybe Mærker baade i de
Paagældendes eget Liv og i vide Krese omkring dem. Kun
maa det altsaa fastholdes, a t selv om Kapervæsenet maaske var
den mest iøjnefaldende af Datidens mange, lidet hyggelige Fæno
mener, var det hverken det eneste eller det Alt dominerende
Fænomen af denne Art, og det m aa søge sit Hovedforsvar i, at
det var en Del af Datidens legitime Krigsførelse, som navnlig et
Land som Danm ark — uden regulære maritime Stridskræfter —
var henvist til.
Naar im idlertid særlig Kapervæsenet er faldet Sam tiden for
Brystet, er Grunden ikke blot den, at det naturligvis var en af
de mest larmende af Tidens Bevægelser, men ogsaa, a t det
navnlig vedrørte Befolkningens brede Lag, hvorfra Kaperbaadenes
Besætning rekruteredes, og som m indst vare i S tand til at dække
over de b ra tte Formueomskiftelser og de moralske Følger. Thi
hvad enten der v ar Tale om Patriotism e eller, som i Alminde
lighed, om Vindesyge, havde Befolkningens mere dannede eller
mere velstillede Samfundsklasser en ikke urimelig Sky for at
indlade sig p a a det legale Sørøvervæsen. Man kan slutte dette
9 Overskou. Af mit Liv og min Tid. Kbhvn. 1868. Pg. 90 ff.