364 / 651
340
Kaperforordningen af 1810. Udlandets Klager.
i de tidligere Kaperbestemmelser, navnlig vare nevtrale eller
venligsindede, men „ufri“ Skibe, d. v. s. saadanne, der (imod
deres eget Lands Bestemmelser) havde anløbet England, fuldt saa
ilde stillede som tidligere, og særlig bleve nu ogsaa saadanne nev
trale Skibe ansete som god Prise, der i Nord- og Østersøen havde
afbenyttet engelsk Konvoj. Men dog mærkes i den ny Forordning
et vist Hensyn til de indvundne Erfaringer. Nu m aatte Kaperføreren
stille Borgen p a a fra 1,000 til 15,000 D. G. efter Størrelsen af
Skibets Besætning m. v., Kaperfarten under den svenske Øre
sundskyst forbødes, og der indskærpedes Dommerne den største
N idkæ rhed ved Sagernes Behandling. Dette begrundedes særligt
ved, a t da det for at fremme den i disse Forhold højst for
nødne Hurtighed i Retsplejen kun v a r tilladt P arterne ved
Overadm iralitetsretten a t møde ved P roku rato r, m aatte de under
ordnede Domstole gøre sig al Umage i de Sager, de fik a t gøre
med. Endvidere bestem tes det, at ingen Embedsm and, der
havde at vaage over Kapervæsenets rette Udførelse, maatte
deltage i noget Kaperfartøjs Udrustning, og ingen Avktions-
forvalter lade sig tilslaa noget Skib eller Gods, der ved ham
skulde bortsælges. De udenlandske Magter vedbleve imidlertid
a t sende Klage p aa Klage over de talrige Opbringelser — i
A aret 1810 florerede Kapervæsenet frodigere end nogensinde—,
og m an følte sig ingenlunde tilfreds med den Grad af Hurtighed,
P riseretterne an saa det for „nidkæ rt“ at anvende.
Derfor
reskriberede Kongen til Kancelliet under 7. August 1810, at
der „til at forebygge og afhjælpe de hyppige Besværinger, som
a f flere fremmede Gesandtskaber føres over Behandlingen af
forskellige til Undersøgelse opbragte Skibe og disses Besætning“,
m a atte foretages de fornødne Skridt, og under 27. August for-
ordnedes det, for yderligere „at sikre dem, som af vore Kapere
opbringes, for mislig Behandling“, a t ligesom de Dommere, til
hvem den første Undersøgelse i Opbringelsessager betroedes,
skulde begynde inden 24 Timer og med muligst Hurtighed
fuldføre deres Hverv, skulde der endvidere drages Omsorg for,
a t det opbragte Skibs Mandskab og Passagerer kunde være
afhørte i det seneste sex Dage efter Opbringeisen, og som Følge
deraf, efter den Tids Forløb, tilstaaes fri Kommunikation med