526 / 651
502
Detajlhandleres Ret til en-gros Handel.
mulig med hine Tider, da de vældige Kompagniskibe og de
private Rederes Flaader bragte Rigdomme hjem . fra hinsides
Linjen og besørgede Fragtfarten mellem Nationerne. De store
Skibes Tid var forbi.
Der er noget ejendommeligt i, at jo mindre regulær Handel
der var, des Flere vilde handle. Alligevel vare de virkelig Han
delsberettigede, Grossererne, som Regel imod de mange Forholds
regler, vi i det Foregaaende udførlig have omtalt, til Indskrænk
ning af ulovlig Varehandel, Handel paa Tid etc., og man aan-
dede først atter op, da efter Krigen de fleste af de indskræn
kende Restemmelser ophævedes, samtidig med at Afgifterne
nedsattes, og at Konfluxen baade for Varer og Personer blev
normal. Men den gamle Storhandelstid kom ikke igen. —
For Detajlhandelen vare Krigsaarene forsaavidt gunstige,
som den jo ikke direkte berørtes af Fjendens Opbringelser m. v.
eller af de mange Hindringer, der lagdes baade den inden
rigske og den internationale Handel i Vejen.
Dog var for
Detajlhandelen i København Provideringskommissionen med dens
Udsalg og Priser en slem Torn i Øjet, medens paa den anden
Side Publikum var glad over, -at der herved var skabt en
Konkurrence med Handelslavene, som man selvfølgelig tilskrev
de efter Krigens Udbrud hurtigt stigende Priser1).
Midt under Krigen opnaaede Detajlhandlerne en Ret til
en-gros Handel, som de satte megen Pris paa. I og for sig
var Grosserernes Antal stærkt steget, efter at Forordningen af
1808 havde befalet, at den, der uden Borgerskab vilde drive
en-gros Handel, skulde, efter Anmeldelse til Øvrigheden, erhverve
Attest til Hjemmel for sit Næringsbrug og betale Næringsskat,
og man tog derefter i ret betydeligt Tal Grossererborgerskab,
men desuden tillodes det ved Plakat af 1. Oktober 1810 Handels
lavenes Interessenter at sælge en-gros de Varer, de vare be-
1) Skilderiet. 17. Decbr. 1808. Det er under et Angreb paa Lavsvæsenet i
Alm indelighed, at Bladet særligt vender sig mod H andelslavene og ud
taler sin Glæde over den af Provideringskomm issionen skabte Konkur
rence.