527 / 651
Indskrænkninger af visse Arter af Detajlhandel.
503
rettigede til at sælge en-detail, naar de søgte Bevilling herpaa
og svarede højere Næringsskat1).
Liden Sympathi havde det Offentlige derimod med den
Detajlhandel, der viste sig som Marskandiserhandel og Skakren
med gamle Klæder etc. Kampen imod den toges dog først for
Alvor op i Krigens sidste Aar og i de nærmeste Aar efter
Krigen. Fra Nytaar 1814 bleve alle Stader paa Højbroplads,
hvorfra gamle Klæder og Marskandiservarer solgtes, henflyttede
til Graabrødretorv, til „mindre Vanzir for Staden“, og endog
indtrængende Andragender om at beholde sit Stade, hvor man
hidtil havde haft sin Næring, blev af Kongen selv afslaaet2).
Under 7. November 1815 anmodede Kancelliet Magistraten om
at bekendtgøre, at der indtil videre ikke kunde ventes Borger
skab paa Marskandiserhandel, Værtshushold, Kaffeskænkeri,
Billardhold, Ølaftapperi, Avktionshold, Konditori og ordentligvis
heller ikke som Traktør, Høker m. v., og under 26. April 1816
paalagdes det Magistraten ikke at give Tilladelse til at drive
disse Næringer, medmindre Vedkommende var over 45 Aar eller
havde haft Uheld, der kunde hindre ham i at drive den Profes
sion, han var oplært til. Man vilde ved disse Indskrænkninger
det overdrevne Avktionssalg tillivs, der havde uddannet sig
under Krigen, og som hyppigst anvendtes til at gaa udenom
Næringslovsbestemmelserne; dernæst vilde man forebygge, at
Smaahandlernes Tal blev for stort, thi enten kunde de da ikke
leve, eller ogsaa maatte de skrue Priserne saa stærkt op, at
b Sagen var i Sommeren 1810 rejst af Hørkræmmer Tvermoes, der under
Bombardem entet havde m istet sin Formue (40,000 D. G.), og i sin An
søgning gjorde opmærksom paa, at han i en væsentlig Grad havde hi
draget til at redde Trinitatis Kirke, m edens hans egne Ejendele brændte.
Han var i den Anledning gjort til Ridder, hvad han var saare tak
nem lig for, m en — som han med Rette bemærkede — ikke kunde leve
af, og han androg da om, at han maatte handle en gros med sine
Varer uden dog at nedlægge sit Detajludsalg.
Under Sagens videre
Gang naaede man, paa Indstilling af Kommercekollegiet, til den ovenfor
om talte alm indelige Bestemmelse for Handelslavenes Interessenter (Resol.
18. Septbr. 1810).
2) Kane. ^ Februar 1814.