67 / 651
Økonomisk Reformpolitik.
43
Tilskud naaede under Christian den sjettes Regering ca. 300,000
D. C. aarlig. Henad Aarhundredets Slutning vare de dog gaaede
ned til under Halvdelen og da tildels i Form af Erstatninger
for de Tab, de Industridrivende led ved Overgangen fra Protek
tionisme til relativ Frihandel ved Toldforordningen af 1797.
Den hele Beskyttelsesiver for Alt det, der kunde skaffe
Landet Penge havde faaet sit fornemste Udtryk i Toldlovene.
De før nævnte Toldlove af 1762 og 1768, der forøgede de særlige
Begunstigelser for København, hvilede som Helhed paa afgjorte
Beskyttelsesprinciper og vare Merkantilismens højeste, men
ogsaa sidste Triumfer her i Landet. De friere Rørelser, der
paa den Tid begyndte at komme Landboudviklingen til Gode,
havde ligeledes deres Talsmænd paa Handelsomraadet, og nogle
Decennier efter sloge de sejrrigt igennem. Ved to Forordninger
af 1788 frigaves Korn- og Kvæghandelen, og Aaret forud, 1787,
var den Kommission bleven nedsat, hvis Overvejelser ti Aar efter
skulde føre til den berømmelige Toldlov af 1 Februar 1797.
Forløbere for denne Forordning vare PI. af 31 Maj 1793,
der indførte Kreditoplag i samme Skikkelse, som genfindes i
Loven af 1797, og et Sportelreglement, som ligeledes for størst
Delen genoptoges i Hovedloven. Denne — for hvilken Ernst
Schimmelmann tilregnede sig selv Hovedæren1) — var en stor
Bedrift, thi den gjorde med et Slag Handelsfrihed til Reglen,
Handelsafspærringen til Undtagelsen, medens tidligere det mod
satte havde været Tilfældet. Da Kommissionen begyndte sit
Arbejde, trykkedes Handelen af 150 Indførsels- og 12 Ud
førselsforbud. De vare ikke engang de samme i hele Riget,
men vare forskellige i de forskellige Provinser, ja endog i Byerne
i samme Provins, og Lovbestemmelserne vare saa indbyrdes
krydsende, at selv de øverste Myndigheder knapt nok kunde
fortolke dem.
Den ny Lov ophævede i det væsentlige Ind- og Udførsels
forbudene, lettede den inden- og mellemrigske Handel, sammen
drog Afgifterne og ansatte dem efter Varernes Art og Værdi.
Saaledes gik man ud fra, at de Raaprodukter, der vare nød
9 J. Møller. Grev Schimmelmanns Biografi. Dansk Literaturtidende 1832.