Norsk Handel. Grosserere og Mæglere.
4 9
særlig England. Enhver By i Norge havde paa hin Tid sin
„Bortfarer paa København“ ; og til den Grad var Hovedstaden
bestemmende for Norges økonomiske Velbefindende, at enhver
Forlegenhed paa den københavnske Børs satte Normændene,
der som sagt selv ingen Børs havde, og der kun havde faa
Forretningsforbindelser endog i Hamborg, i hjælpeløs Tilstand.
Man var „i den københavnske Børses Ledetraad“ x).
Københavns Storhandel dreves paa denne Tid af ca. 80
Grosserere, hvoraf de to Tredjedele vare i „Grosserernes Societet“,
og Børsen havde 25 Mæglere. Den samme Aand, der allerede
tidligt i Aarhundredet havde fremkaldt Oprettelse af Kredit- og
Transitoplag — Bestræbelsen for at gøre København til en stor
Skibsfartsby, Ønsket om at gøre den til Station for Lang
vejshandelen — præger ogsaa den Forordning, der fastsatte
Betingelserne for at blive Storhandler. Det galdt om at have
Skibe eller Skibsparter, „uden hvilke at eje ingen for Groshandler
maa indskrives“ (Fd. 4. August 1742 § 11), og det var, ifølge
samme Forordning, en stræng Forpligtelse at lade Varerne
komme fra første Haand (kun Tømmer, Silke og enkelte andre
Varer maatte forskrives fra hvilketsomhelst Sted). Manufaktu
rister, Fabrikører etc. maatte under ingen Omstændighed sælge
til Kolleger, derimod behøvede de ikke til eget Brug at købe
hos Grossererne, men købte de selv deres Varer i Udlandet,
var det ogsaa deres uvægerlige Forpligtelse at købe paa første
Haand.
Efterhaanden som Børsforretningerne udvidedes, viste der
sig forøvrigt Ulemper ved den tidligere Ordning. Endnu mere
var dette Tilfældet for Mæglernes Vedkommende, hvis Artikler
a) Ja co b Aall. Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til
1815. 2den Udgave. Christiania 1859. Pg. 85 tf. S. G. Andersen.
Om Bank- og Pengevæsenet. Christiania 1882. — Om Forholdet mellem
de norske Byers Handlende og Københavns Handlende hedder det hos
en datidig Forfatter, at „det Sving, som Handelen havde taget i de
fleste norske Byer, Hovedstaden Christiania selv ej undtagen, var saa-
dant, at Mængden af de Handlende, med Undtagelse af Lastehandlere
og Brugspatroner, egentlig var, saa at sige, blot Høkere for Københavns
Handelsmænd.“ (Jfr. L. Daae. Det gamle Christiania. 2. Udg. Pg. 294).
R u b in : 1807— 14.
4