74 / 651
50
Havnen.
laa tilbage til 1684. Mellem Købmænd og Mæglere var der
skarpe Rivninger, idet de beklagede sig over Indgreb i hinandens
Rettigheder, og, henholdsvis, Optrækkeri og Forsømmelse af de
stipulerede Retalinger1). — Længe havde en ny Ordning været
paatænkt, og den fremskyndedes, da Krigstiden efter 1807 bragte
sit Virvar ind over Børsen.
— Af største Betydning for Byens Handel var selvfølgelig
Havnen. I Løbet af det sejstende og af forrige Aarhundrede
skabtes, ved Opfyldning af Vandarealer, de Landdannelser, hvor
de store private Pladser paa Christianshavn anlagdes, og som
efterhaanden gav Christianshavn den Form, det endnu har ud
imod Strømmen. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede op
fyldtes paa Sjællandssiden det Terræn, som ligger mellem Ny-
Toldbodgade og Toldboden, og hvor i Løbet af Aarhundredet
de derværende Pakhuse opførtes. Det første samlede Kort over
Havnen foreligger fra Aaret 1794. Paa hin Tid fandtes et
200 Fod bredt Løb fra Toldbodbommen ned til noget sønden
for Nyhavn, farbart for Skibe af indtil 20 Fods Dybtgaaende.
Herfra og ned til, hvor den nuværende Knippelsbro findes, var
Midten af Løbet farbart for Skibe af indtil 18 Fods Dybtgaaende.
Losningen af de større Skibe maatte imidlertid ske ved en
Række af Duc d’Alber, der vare drevne i 17 Fod Vand, idet
Bolværkerne paa Byens Side, der vare satte i 4 å 5 Fod Vand
med 10 Fod Vand udenfor, ikke tilstedte umiddelbart Anlæg-
Ved de store Handelspladser paa Christianshavn vare Bolvær
kerne satte i ca. 10 Fod Vand. Den nordlige Del af Bassinet
mellem Knippelsbro og Langebro havde en Dybde af ca. 14 Fod
med ca. 12 Fod Vand ved Bolværkerne paa Christianshavns-
siden, men i den sydøstlige Del af Bassinet mellem de to Broer
var der kun 3 å 4 Fod Vand2). — En stadig Kilde til Bekym
ring var Havnens Tilmudring ved det Sand, Strømmen satte
J) Mæglernes Klage gav Anledning til et Reskript til Københavns Magistrat
af 29. Oktbr. 1753, i hvilket Mæglernes Ret til at „slutte Partier udi
Købmandskab“ indskærpes, medens man lod Spørgsmaalet om Betalings
tiden — hvor det mentes, at de gensidige Bebrejdelser kunde gaa lige
op — ligge urørt.
2) Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 3. Indledningen.