70 / 651
4 6
Skibsafgifter. Kolonialvarehandelen.
med 22—48 # pr. Læst i udenrigsk Fart. Mellem Provins og
Provins i Danmark (fraregnet København) og mellem Stift og
Stift i Norge betaltes ingen Lastepenge. — Ved Fd. 24. Novbr.
1802 paalagdes Fyrafgift.
En hel anden Art af Skibsafgifter vare de ved Lovbestem
melser af 1796 og senere Aar fastsatte, der hvilede paa Køb og
Salg af Skibe fra eller til Udlandet. Disse havde dels en finan
siel Karakter, dels det Formaal at værne om dansk Skibsbyggeri,
der jo maatte betale Told af de Materialier, Værfterne selv
skulde bruge, dels endelig havde de til Øjemed at hæmme For
mindskelsen af den danske Handelsflaades Bestand.
Toldloven omhandlede ikke Kolonialhandelen, men om denne
fremkom kort efter særlige Forordninger til Supplering af de
alt bestaaende. Saaledes fastsatte Fd. af 3. Maj 1797 mindre
Told for de fremmede Varer, der ankom til St. Groix med
indenlandske og fra indenlandske Havne udgaaede Skibe, end
for dem, der ankom fra fremmede Havne. Indenlandske eller
én Gang frigjorte (fortoldede) Varer skulde indgaa frit til Vest
indien. Sukkere, der ankom hertil fra de dansk-vestindiske Øer,
skulde betale mindre Told, end naar de ankom fra det øvrige
Amerika; for Rom fastsattes en særlig Afgift, alle andre Varer,
der ankom hertil fra Vestindien — ligesom ogsaa fra Guinea —
behandledes som andre fremmede Varer. De Præmier, som
hidtil vare udlovede for Udførselen af raffinerede Sukkere og
Siruper, bortfaldt.
For Handelen paa Ostindien bestemtes bl. a. i Fd. af 16.
Juni 1797, at de kongelige Undersaatter maatte udrede Skibe
til Handelen paa Ostindien saavel fra fremmede som fra danske
i og udenfor Evropa beliggende Havne, naar de efter fornøden
Ansøgning havde faaet Pas dertil. Alle paa denne Maade her
til ankomne ostindiske Varer skulde lo s s e s i K ø b e n h a v n og
offentlig forhandles til den Højstbydende, herfra kun undtaget
deVarer, Skibets Redere havde tilladt Skibets Betjente at med
tage „i Føring“ ; af disse og enkelte andre Grupper af Varer
fandt Taxation Sted, og Avktion kunde spares. Derimod var
det asiatiske Kompagni alene berettiget til at indføre kinesiske
Varer fra „Kina og andre Steder i Ostindien“ til indenrigs-