68 / 651
4 4
Toldloven af 1797.
vendige for Produktionen, i Reglen Intet skulde betale i Ind
førselstold, kun hvor de vare Objekter for Finanserne 2 til 5 pCt.
af Varens formentlige Værdi, Raaprodukter, der vare nødvendige
for Konsumtionen (Fede- og Spisevarer etc.) skulde for Største
delen betale 10 pCt., halvforædlede Produkter 5 å 10 pCt.,
heltforædlede Manufakturvarer skulde betale 10 pCt., kun Silke
varer — for at betage Fristelsen til den lette Indsmugling —
5 pCt. Paa samme Maade skulde Haandværksvarer, der vare
lette at indsmugle, betale 5 å 10 pCt., men iøvrigt 15 å 24 pCt.
Ved Udførselen vare færdige Fabrikata og Korn fri for Afgift,
medens Tømmer, Træ , Potaske, Klude m. fl. skulde betale 10
å 12 pCt., Fisk, Fede- og Drikkevarer 2 å 4 pCt. Transittolden
fastsattes til 1 pCt.
Den tidligere foreløbig tilstaaecle Kreditoplagsret paa alle
Varer, som vare vigtige for Udenrigshandelen, bekræftedes og
galdt for alle Stæder, som kunde føre Søhandel. Ved disse
Kreditoplag, i Forbindelse med Transitoplagene, delagtiggjordes,
ifølge Lovens Ord, „alle Handelssteder i begge Rigerne i den
fri Handel med fremmede Varer, som de fremmede Frihavne i
Evropa er given, og som udgør den væsentligste Del af de
Friheder, der have tildraget dem Navn af Frihavne.“
Uden meget stor Betydning, men karakteristisk baade i
Form og Indhold for Tiden ere Bestemmelserne om de reste
rende Indførselsforbud. Disse Forbud galdt „fremmede raa og
raffinerede Sukkere, fordi St. Groix raa Sukkere, efter den vest
indiske Kolonialhandels Forfatning, ikke kan tilstedes Markedsplads
i Evropa andensteds end i Kongens egne Riger og Lande“,
fremmed Glas i 7 Aar, af Hensyn til Forpagterne af de norske
Glasværker, fremmed Porcellæn, „fordi den i København anlagte
Porcellænsfabrik drives for Statens Regning og med god Frem
gang, til at forsyne begge Riger med en Vare, som mere hen
hører til Overdaad end til Nødvendighed“ , fremmed farvet eller
malet Fajance (af Hensyn til Porcellænet), fremmede Spillekort
(af Hensyn til Stemplingsafgiften), brændt Kaffe og alle Slags
brændte Væxter, som dertil kunne bruges, saasom Cikorie o. desl.
(fordi Brændingen gør det umuligt at skønne, om der kunde
være iblandet giftige Urter), trykte Sirtser og Cattuner samt