Hævdelse af den kommercielle Overvægt.
47
evropæiske Havne. Fremmede maatte deltage i Skibes Udred
ning til den ostindiske Handel, naar kun Hovedrederen var
dansk Undersaat, og alle fremmede Kapitaler, der anvendtes til
denne Handel, skulde være fri for de sædvanlige Afgifter. De
ostindiske Varer, der ankom hertil, skulde betale visse Procent
af Avktionspriserne, nemlig som Piegel i Indførselstold, ind
befattet Øresundstold, 4 pCt. af Avktionsprisen — hvilke ikke
tilbagebetaltes ved Genudførsel — foruden et Avktionssalær af
100 D. G. pr. Ladning. Fremmede maatte med deres Skibe
indføre ostindiske Varer direkte fra Ostindien til Forhandling
her i København under samme Betingelser som indenlandske
Redere.
Toldlovgivningen af 1797, der som Hovedprincip havde
Ensartethed for Varernes Toldbehandling, Udjævning af For
skellighederne, Ophør af særlige Monopoler og Begunstigelser,
havde da ogsaa opgivet at stille København anderledes end det
øvrige Land: Kredit- og Transitoplagsret blev fælles, og i Al
mindelighed fik Varerne lige Adgang overalt. Men dels kunde
man naturligvis ikke udslette den faktiske Virkning af flere
Aarhundreders Særstilling, dels medførte Forholdene, at Hoved
staden, trods al principiel Ensartethed, dog fik Fordele paa det
øvrige Lands Bekostning. Man har paa hin Tid ingenlunde
manglet Blik for Faren ved den økonomiske Husholdnings Cen
tralisation paa et enkelt Sted. Men for at kunne kontrollere,
at Staten virkelig fik sine Indtægter af den vigtige Kolonial
tilførsel, og at de endnu opretholdte Kompagnirettigheder vir
kelig respekteredes, maatte man tvinge hele den store ostindiske
Handel over Hovedstaden, hvorhen jo ogsaa Hovedtilførselen af de
vestindiske Varer (Sukkeret) førtes, og hvorfra den kongelige Han
del paa Bilandene førtes. Disse Forhold vedblev at bestaa langt ind
i det nittende Aarhundrede, ja skærpedes endog, idet forskellige af
de Indførselsforbud, der endnu bestod efter Fd. af 1. Februar 1797,
senere hævedes, men kun paaBetingelse af, at Varerne indførtes
over København, hvor de da stempledes, og hvor Afgiften erlagdes
af dem (jfr. Fd. 23. Maj 1812, 2. April 1814, 1. Maj 1838).
I hvert Fald i Kolonialvareperioden, indtil 1807, vedblev
København altsaa at have faktisk Monopol paa hele denne Del