119 / 180
raade, som det selv vilde, gjorde T illy opmærksom paa den
Uensartethed, der herskede ved dets Bedømmelse af Fag
prøverne, og han lod det forstaa, at paa det faglige Omraade
havde Lavet nok saa gode Betingelser for at bedømme Prø
verne som Akademiet.
Lavsmestrene søgte T illy at vække til Interesse for Lavets
Anliggender ved at udsende Cirkulærer med Anmodning til
den enkelte om at fremkomme med, hvad der kunde gavne
Lavet.
Efter et stort Arbejde lykkedes det ham at faa vedtaget,
at enhver Svend skulde være i Besiddelse af en Kontrolbog,
hvori Mesteren skulde indføre, hvorlænge vedkommende Svend
havde staaet i Arbejde.
Herved fik man et virksomt Middel mod Svendenes
Fusken paa egen Haand.
Man kan derfor ogsaa godt forstaa, at Svendene ikke
vare synderlig henrykte over denne Opfindelse og kun nød
tvungent bøjede sig for den.
Fra Svendenes Side blev Indførelsen af Overslagsbereg
ningerne ved Mesterstykket forøvrigt heller ikke betragtet med
Glæde. Faktisk var det jo at gøre Mesterstykket sværere, og
da tilmed de fleste Svende ikke vare øvede i Regning og
havde vanskeligt ved at tumle den Slags Regnestykker, der
forlangtes, forstaar man deres Utilfredshed. De beklagede sig
ogsaa over, at Mestrene gjorde Forskel i deres Bedømmelse,
og at de ved den mundtlige Prøve, som foregik ved de al
mindelige Lavsforsamlinger, snakkede i Munden paa hverandre