114 / 180
Men del var ikke denSlags Foranstaltninger, der kunde
redde Lavet.Hjælpen maatte komme indefra, fra
Lavet selv,
ved nye Kræfter, nyt Syn paa Livet. Dette blev dog næppe
helt forstaaet af den gamleSlægt og af de Mænd, der i dette
Tidsrum fra c. 18 15 til [843 styrede Lavet. Oldermændene
tilhørte i alt væsentligt den gamle Skole, der opfattede alt,
hvad der skete, som Forurettelser mod Lavet, og ikke kunde
se, at det, som foregik var Udslag af en hel ny Tid, der
fordrede nye Mænd, som udaf de forandrede Forhold kunde
skabe nye Former, hvorunder Fremtidens Udvikling kunde gaa
for sig.
Dette Arbejde blev forbeholdt den Slægt af unge Haand-
værkere, der var voksede op til Modenhed i Trediverne, og
hvoraf ikke saa faa kom hjem fra Rejser i Udlandet med
Hovedet fuldt af Julirevolutionens radikale Ideer, med den
unge Slægts liberale Syn og dens Sans for Frihed og Frem
skridt paa alle Omraader.
Sidst i Trediverne sporer man overalt, at dét er denne
njæ Slægt, der er begyndt at tage fat. Indenfor Malerlavet
finder man en hidtil ukendt Stræben efter at slaa ind paa nye
Baner, ikke blot indenfor Lavet, men ogsaa i selve Haand-
værket.
1839 skrives der til Magistraten 0111 Tilladelse til at aabne
et Udsalg af saadanne Arbejder, der produceres indenfor Faget,
f. Eks. »decorerede Møbler og andet Husgeraad i pompejansk
eller kinesisk Stil med Figurer, Løvværk, Dyr, Blomster eller
anden Staffering og Forgyldning og ved et fint Lak-Overtræk
givet et elegant Udseende, lig de kinesiske Arbejder«, for— 1 0 7 —