113 / 180
— i oé —
En Klage fra tvende Stykmestre, der 1828 arbejdede paa
deres Mesterstykke, giver en malende Skildring af de Tilstande,
der til Tider kunde herske.
Drengene »prøvede Styrke, fægtede med deres Maler
stokke og faldt flere Gange saaledes op mod Døren ind til
os, saa vi troede, Fyldningen skulde falde ind. Det gik endog
saa vidt, at forbigaaende paa Gaden ikke kunde undgaa deres
Uartigheder med at kaste et og andet ud paa Folk som Kridt
stumper, beskidt Papir, Vand og sligt. Ved at træffe en
Fiskerkone, der brugte sin Veltalenhed, samledes flere Men
nesker. De sang, naar det faldt dem ind, gemene Viser, den
ene bedre end den anden«1).
For at sætte en Stopper for slige Uordner fastsattes en
Bøde paa 1 Mk. daglig for dem, der var mere end fire Uger
0111 deres Svendestykke. Heller ikke Svendene synes at have
haft nogen særlig Hast med at faa Mesterstykket færdig. 1836
klages der over, at Stykmestrene staar halve, ja undertiden
hele Aar 0111 Arbejdet. Følgen deraf var, at der paa Grund
af de indskrænkede Lokaleforhold hos Oldermanden, kunde
gaa meget lang Tid hen, inden en Svend kunde komme til
at begynde paa at lave sit Mesterstykke. Der indførtes derfor
ogsaa 1838 for Svendenes Vedkommende en Tidsfrist, nemlig
3 Maaneder, inden Udløbet af hvilken de skulde være færdige
med deres Arbejde.
Det synes som
0111
den Slags Spilopper er bievne straffede, naar de
nye Svende blev optagne i Svendelavet. Inden Synderne bleve til
drukne, maatte de pænt bede om Forladelse, eller, hvis de ikke kunde
bekvemme sig dertil, betale Bøder.