Virksomheder. De daarlige Tider, der raadede i Aarhundredets
første tre Tiaar, har naturligvis ogsaa her øvet deres Ind
flydelse. Endnu 1838 klages der over, at mange Mestre ikke
har Arbejde nok, ja, at der endog fandtes mange blandt dem,
som ikke vare i Stand til ved Haandværket at erhverve det
fornødne til Kone og Børn.
Man sporer da heller ingen nye Initiativer i Lærlingeud
dannelsen.
Akademiets Uddannelse betød stadig ikke meget, anlagt
som den var uden særlig Hensyn til den faglige Virksomhed.
Først fra 18 3 1 kom der nogen Forandring heri ved den af
Malermester C. T illy stiftede Malerskole, der dog ikke fik
nogen større Indflydelse.
Drengene misbrugtes i en utrolig Grad af de fleste Mestre
til simpelt Arbejde, og derfor saa man gennem Fingre med
Svendestykket. Det lavedes i Virkeligheden uden al Kontrol.
Snyderier gik i Svang i en uhyggelig Grad. Hvert Kvartal
samledes de vordende Svende i et af Oldermandens Lokaler,
og det kunde da ikke undgaaes, at den mindre dygtige søgte
og fik Hjælp hos den flinke. At denne Samling unge Men
nesker, anbragte i et Lokale uden anden Kontrol end den
Oldermanden og Skuemestrene nu og da, et Øjeblik hver
Dag, kunde udøve, desuden brugte Tiden til al andet end til
at male, er givet.
Det kommer ved forskellige Lejligheder frem, at de
unge Mennesker betragtede den Tid, de arbejdede paa Svende
stykke, som en lille Ferie og morede sig paa bedste Maade
med, hvad der kunde falde for.
—
ios —




