Previous Page  107 / 180 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 180 Next Page
Page Background

100

sikkert en af de Naturer, der kunde have ført baade Lavet

og Haandværket ud af det Dødvande, hvori det flød.

De faa Begivenheder, vi kender af hans Liv, minder om

en energisk og beslutsom Karakter, besjælet af Kærlighed til

og Sans for Kunst.

Han var født 1775 og besøgte som Svend Akademiet.

1801 lavede han Mesterstykke, synes derpaa at have slaaet

ind paa Kunstnerbanen, idet han 1802 erhvervede den lille

Sølvmedaille. Ret langt er han dog næppe kommen, inden

han har opgivet denne højst usikre Vej og har slaaet sig til

taals med Haandværket. Han var en velstaaende Mand og

købte 1803 paa Auktionen over •Wiedewelt en Del af dennes

Tegninger m. m. Tillige ejede han en betydelig Samling

Malerier, Bøger, Kobberstik og Haandtegninger, vistnok noget

enestaaende for en datidig Haandværksmester. Efter hans

Død tilfaldt alt dette tiligemed hans efterladte Formue Kunst­

akademiet, der aarlig deraf udreder »den Neuhausenske

Præmie«.

Oppositionslysten var dog ingenlunde ophørt med Neu-

hausens Død. Paa den Lavsforsamling, der den 7. Februar

valgte

Hans Carsten Holmer

til Oldermand i Neuhausens Sted,

fremstod Mester

Arjen Jacson

med Forslag om, at Bisidderne

for Fremtiden skulde vælges af Lavsinteressenterne istedetfor

som hidtil af Oldermanden. Forslaget synes at have vakt

Bifald, og saavidt det kan ses, var man allerede begyndt paa

at omdele Stemmesedler, da den nyvalgte Oldermand standsede

Handlingen som ulovlig under Henvisning til Lavsartiklernes

§ 3, der lagde Valget i Oldermandens Haand.