—
10 1
—
Heraf lod Jacson sig dog ikke standse, men fremsatte
paany sit Forslag for Cancelliet.
I Begrundelsen fremhæver Jacson, at det vilde være bedre
at have en valgt Komité end en selvraadig Oldermand, der
kunde vælge afhængige Interessenter og Brødre til Bisiddere.
Endelig vilde man derved være langt bedre beskyttet mod
den hyppige Forfalskning af Mesterstykkerne, der vel ikke
kunde bevises juridisk, men hvorpaa der ikke manglede de
mest fyldestgørende Sandsynlighedsbeviser. Andragendet blev
medunderskrevet af 30 Mestre, og da Lavet bestod af 58, var
der saaledes Flertal derfor.
I sin Erklæring over Andragendet, der afgaves 1 Juli 1816,
tyer Holmer atter til Lavsartiklerne og forsvarer sig mod, at
han nogensinde skulde have fremmet Forvanskningen af
Mesterstykker (Han havde været Oldermand tidligere). Og
da Jacsons Forslag efter hans Mening kun vilde sætte Splid i
et Lav, der i saa mange Aar havde levet i Fred og Enighed,
saa var det hans underdanige Bøn, at Jacsons Planer maatte
blive hindrede.
Jacsons Plan er et interessant Eksempel paa den nye Tids
Selvstyrelyster i Modsætning til den foregaaende Slægts Tro
paa, at det gamle var det bedste. Regeringen gav Jacson Med
hold og 1818 valgtes for første Gang Bisiddere af selve Lavs
forsamlingen.
Nyt Liv i Anledning af denne Reform mærkes der dog
ikke noget til. I alt væsentlig gaar alt paa den gamle Melodi.
Man var endnu altfor uvant med at styre paa egen Haand,
regeret som alt og alle var bleven fra oven af i de sidste 150 Aar.