109 / 180
—
102
—
Begivenhederne indenfor Lavet præges ikke af nogen ny
Aand og Opfattelsen af, hvad der sker udenfor er den samme
som den altid havde været.
Uenigheder og Retstrætter med Murere, Blikkenslagere,
Giarmestre og Urtekræmmere var Dagens Orden, og nu som
før brød man mange Lanser for Lavets Ret og for Nødvendig
heden af Privilegiernes Bestaaen.
Striden mellem Urtekræmmerne og Malerne opstod i
Anledning af, at de første var begyndte paa at falholde
Farver, hvad Malerne hidtil ubestridt havde anset som et Privi
legium for sig. Der udspandt sig en uendelig lang Proces
eller rettere en Række Processer, som endte med Urtekræm
mernes S e jr1).
Værre end Urtekræmmerne blev dog den af
Jacob Holmblad
anlagte Farvemølle, thi der kunde, klager Lavet, enhver gaa
hen og faa Farver, saa at det ikke som tidligere blot blev
Svende, der fuskede, men ogsaa Arbejdsmænd og Sjovere, ja
selv Drenge,
Ligesom tidligere føres Kampen mod Frimestrene. Noget
mere Hold i denne Strid fik man, efter at Forordningen af
23. Oktober 1822 havde paalagt de vordende Frimestre at
aflægge det samme Mesterstykke som den, der vilde være
Lavsmester. Alligevel benyttedes enhver Lejlighed til Klage
over Frimestrene, og navnlig besværede man sig stærkt over,
at disse saa ofte fik Tilladelse til at holde Svende. Det kunde
jo kun blive til den bare Elendighed for Lavsmestrene, hvoraf
J) Se nærmere herom og om Følgerne C. F. Stegemann: Aktieselskabet
de forenede Malermestres Farvemølle. Kbhn.
18 9 5
.