Sm a a Lyspunkter havde der dog været midt i denne
Elendighed. Den humane Aand, der var den raadende i Slut
ningen af det 1 8. Aarhundrede, kom paa flere Maader Haand-
værkerstanden til Gode ved de Bestræbelser, der udgik fra
Myndighederne for at hæve dens sociale Anseelse. Haand-
værkeren tituleredes nu ligesom andre med »Hr.« istedetfor
det lavere regnede »Sieur« eller »Monsieur«. Og Magistraten,
om end formelt i alle Henseender Eneherskende i Lavenes
indre Forhold, lod lidt efter lidt Selvstyret blive raadende.
Der var nu ikke længer Tale om, at Magistraten gjorde sin
Indflydelse gældende ved Oldermandsvalgene, og dens Ret til
Stadfæstelse af disse omformedes i Praksis til en »Gratulation«
til den af Lavsbrødrene ved de fleste Stemmer udpegede Kan
didat. Det var den samme Aand, der kom frem i Forord
ningen af 21. Marts 1800 med dens Paabud om, at Haand-
værkere Tid efter anden skulde optages i Kjøbenhavns Borger
repræsentation.
VII.